28 jun TINDERBOX 2024: Guldimund spillede en flot koncert på trods af et konstant snakkende publikum 

Foto: Guldimund // Dagmar Gorica

Efter en succesfuld forårsturne, hvor landets kulturhuse og musiksale måtte melde alt udsolgt, er det blevet tid til at rykke ud på landets store festivalscener for den højroste sanger og musiker, Guldimund. Selvom han og det yderst velspillende entourage af et orkester leverede slik for øregangen i Tinderbox’ eftermiddagssol, druknede lydbilledet til tider i højlydt snak fra dem, der kun var kommet for at høre hits. 

4/6 stjerner 

Det er ikke nogen hemmelighed, at Tinderbox er gået hen og blevet en festival, hvor man samles om populærmusikken frem for mere nichebåret projekter. Folk vil have noget de kender, og kan synge med på. Det lægger størstedelen af Guldimunds bagkatalog af tekster ikke ligefrem op til. Han er blevet rost til skyerne for sine socialrealistiske skildringer om kriser i parforhold og det at gennemgå en skilsmisse, når man er sammen om at have et barn. Men det var der ikke mange, der kunne leve sig ind i, da Asger Nordtorp Pedersen og resten af holdet bag Guldimund-projektet indtog hovedscenen fredag eftermiddag.  

Det var ellers en smuk start, hvor rolig violin og Pedersens silkebløde vokal på “Kragerne” inviterede alle fremmødte til at drømme sig ind i et melankolsk univers, der blev bygget op med inderlig trompet og yndefulde korvokaler. 

Orkestret fortsatte med “Brænder Stadig”, hvor melankolien i den grad også er at spore i musikken. Et nummer om at kæmpe for en relation, selvom man er brændt ud af selvsamme. Desværre havde mange besværligheder med at tage oplevelsen ind og prissætte, hvor dygtige musikere, der stod lige foran næsen på dem. Det ødelagde lidt for dem, der var kommet for netop oplevelsen.
 

Hvis man var til stede ved en af koncerterne på Guldimunds forårsturne, vil man vide, hvor nærværende og snakkesalig han var. En festival er selvfølgeligt en helt anden setting, hvor folk braser ind og ud af koncerter som det passer dem, og derfor kan det have været medvirkende til, at den 34-årige sanger var mere sparsom med interaktioner og anekdoter. 

En Odense-anekdote blev det dog til. De færreste vil måske vide, at Guldimund var bassist i det Odensebaserede indeband Tårn, før han valgte at gå egene veje. Det var derfor også en hjertelig tanke at spille en akustisk version af “Solskin Over Tage” halvvejs inde i koncerten. 

Den store snakkeklub kunne primært holde pause, når der skulle videodokumenteres numre som “Halskæde” og “Storebæltsbroen”, hvoraf sidstnævnte måske egner sig bedst til et Tinderbox-scenarie grundet sit up-beat tempo og poppede facon. Det samme gjorde sig selvfølgelig gældende for “Det’ kun vigtigt hvad det er”, der blev koncertens punktum. 

Måske er et navn som Guldimund et fejlcast til en festival som Tinderbox, da musikken og tekstuniverset er dybere og mere eksperimenterne, end den musik, der virkelig trækker menneskemængder til sig. Når alt det er sagt, kan man ikke komme uden om, at Guldimund er en liveoplevelse uden sidestykke, der kan være gåsehudsfremkaldende, hvis man ellers kan koncentrere sig om det, der foregår på scenen. 

Skrevet af Benjamin Absalonsen