20 jun COPENHELL 2024: Skyer af støv stod op foran The Hives, efter publikum havde hvirvlet det op ved at hoppe rundt.
Foto: The Hives // Nicolai Hegelund
Scene: Helvíti
Dato: Torsdag d. 20 Juni 2024
Det var lunt, men en smule overskyet og gråt, da The Hives stillede sig klar til at spille. De tog plads på scenen med ryggen til publikum, klædt som vanligt i sort/hvidt tøj, mens publikum allerede råbte og heppede vildt i begejstring. Og som om skyerne blev styret af The Hives, begyndte de så småt at dele sig og solen kiggede frem, da vi kom længere ind i koncerten.
5/6 stjerner
The Hives som altid har været kendt for at optræde i ens sort/hvide tuxedoer, stillede idag op på Copenhell iført sort jakkesæt med hvide mønstre af zigzag og noder, op og ned af ben og arme, jakke lommer, skuldre og ryg. Skærmene på scenen, der viste kunstnerne under koncerten, var ligeså i sort/hvid, og det var tydeligt vi havde at gøre med et gennemført tema. Publikums opmærksomhed var fra starten, i hænderne på bandet.
Det virkede dog ikke til at opmærksomhed var nok, fra forsangeren, Howlin’ Pelle Almquist, som holdte pause under starten af andet nummer, for at få publikum til at være mere engageret. “Er i ikke tilfreds med vores performance?!”, råbte han ud mod publikummet. “Hvorfor er i så stille?!” “Vi spiller ikke i Danmark så ofte… Okay Copenhell? Op med hænderne!”. Og som var publikum underlagt en besværgelse, fulgte de Pelles ord, og energien blev skruet op.
Selv om jeg ikke var til stede og se dem live under deres storhedstid i 00’erne, så tror jeg at deres energi niveau den gang, er meget lig den de leverede på scenen idag, Der blev sprunget rundt, lavet hoved-høje spark i luften. Mikrofonstativet blev trukket afsted, og Pelle var helt nede ved publikum og klappe i hænder og løbe rundt ved hegnet. Der blev hamret i trommerne for fuld udblæsning og guitaristerne og bassisten stod i en meget bred split mens de spillede, hvilket addede til det samlede look for det ikoniske garage-rock-band. Dertil ikke at forglemme Pelle der, gentagende gange, svingede mikrofonen i sin ledning, kastede den op i luften, og greb den igen, blot for at synge videre i den, det øjeblik den landede i hans hånd. Et move han uden tvivl har perfektioneret gennem den længere karriere, de har bag sig.
Forsangeren Pelle talte under koncerten til publikum på svensk, hvilket både var charmerende, men også en barriere for dem som ikke har nemt ved eller kan forstå det svenske sprog. Det var dog ikke til at tage fejl af hans humor, for dem der sagtens kunne forstå det der blev sagt skrald grinede af de mange jokes og fis der blev fyret af. Blandt andet hvor Pelle, med stor ironi. skiftede ordene ud fra den klassiske “vi er røde, vi er hvide” sang, til “vi er blå, vi er gule”, og sluttede pænt af med et stort grinagtigt smil og en ‘🖕🏻’ fra begge hænder. Også endda samme da som det danske herrelandshold skal spille kamp i EM. Dette vækkede nok den største latter blandt publikum, da man uanset sprogkundskab, ikke var i tvivl om hvad han sang.
Der er ingen tvivl om Pelle har en naturligt talent for humor, og der blev grineret og engageret meget med publikum. Dog blev mængden af snak en anelse for meget, for selv om han er sjov og interaktion er vigtig, så er det musikken vi primært er her for, og snakkeriet fyldte unødvendig meget i den time de spillede i. Jeg talte ikke antallet af sange der blev spillet men jeg er ikke i tvivl om, der kunne have været tid til et par flere, – og stadig været god tid til sjov – hvis der var taget lidt tid ud af talkshowet, til musik.
Skrevet af: Katrine Maack