22 jun COPENHELL 2024: Publikum var imponeret, og jeg tror flere forelskede sig i Mimi Barks idag.
Foto: Mimi Barks // Laura Ioina V
Scene: Gehenna
Dato: Lørdag d. 22 Juni 2024
Mens Mimi Barks udførte sin nummer Suicide, viste hun hvor godt styr hun har på sin teknik, da hun nemt gik fra skingre hæse fryscreams i én sætning, til normal sang i den næste.
6/6 stjerner
Det er den sidste dag på Copenhell. Kl. er 12:45, det har regnet hele aftenen i går, der er koldt, luftfugtigheden er høj, og man kunne forestille sig at menneskerne på Copenhell på nuværende tidspunkt ville være trætte og uoplagte. Da Mimi Barks trådte ud på scenen, var hun dog ikke skræmt af de lidt sløve forhold hun var blevet givet. Hendes energi og tilstedeværelse var enorm, lige fra starten. Fra de første linjer i den første sang, havde hun hovedet helt nede i publikum, og sang ned til dem.
Mimi havde publikum i et kvælertag lige fra starten. Som var vi tryllebundet, fulgte publikum hver en kommando Mimi gav. Hun var dragende, som en Harpy der lokkede os i fordærv. Mens folk, som anvist, trak helt op mod det forreste af scenen, kravlede Mimi Barks rundt på gulvet og bøjede sig bagover og kiggede ud på publikum, som var hun kravlet ud af filmen The Grudge og landet lige på scenen foran os.
Hun var rå, brutal og frygtløs, mens hun hoppede energisk rundt helt forrest på scenen, mens flammerne skød op lige ved siden af hende.
Mimis musik, som hun kalder Doom trap, indeholder fede elektroniske beats, en kombi af sang, scream og growl, og et helveds masse aggressivitet. En kombi som i sig selv kræver god teknik, og ikke alene demonstrerede Mimi Barks dette, med skingre hæse fryscreams, men hun gjorde det mens hun konstant dansede og hoppede rundt, uden reel pause i de 45 minutter koncerten varede. Det eneste tidspunkt hvor Mimi tog en ”pause”, var da hun selv indtog trommerne, og viste at hendes stemme og sangskrivning ikke er hendes eneste talenter.
Mimi Barks var helt ude på det yderste af scenen, for at være tæt på publikum, under hele koncerten. Den form for engagement, nærvær, hudløse glæde og værdsættelse der er nemmest at finde hos de kunstnere der er lige på grænsen til at bryde igennem til noget stort.
Der var god lyd, god musik, god stemme, god teknik, gode moves, og godt crowd work.
Mimi Barks kom for at vise os hvem hun er og hvad hun kan, og inden det allersidste nummer råbte hun, til det i forvejen engagerede publikum ”We gave you all the energy we got, so now it’s time you give it fucking back”. Herefter startede hun sidste nummer, som hun sluttede med at hoppe ned blandt publikum og moshpitede med os alle, mens konfetti gik af udover flokken.
Bands of Tomorrow var så heldige at mødes med Mimi Barks til et interview, efter hendes koncert. Ønsker man at læse interviewet, kan det læses på dansk her, og på engelsk her.
Skrevet af: Katrine Maack
