SPOT 2024: Diane Emerita tog hul på koncertlivet, med hendes første live-optræden i år

Foto: Diane Emerita // Tea Gistorp Larsson (pressebillede)

Diane Emerita havde svært ved at se publikum i øjnene, men blødte op undervejs i koncerten på Bassinscenen i Aarhus, hvor hun viste danskerne sin flotte sangstemme, rolige melodier, og smukke tekster
4/6 Stjerner

Svenske Diane Emerita startede koncerten på Musikhusets Bassinscene, med hendes single “Fairytale Metro”. Desværre var instrumenterne under hele koncerten skruet lidt for højt op, som til tider overdøvede Diane’s ellers smukke vokal. For det var et element der i hvert fald ikke skuffede tilskuerne, der lyttede til en vokal der kunne have tilhørt en langt ældre og mere erfaren sangerinde, men som i stedet blev sunget med ynde af den unge sangerinde.

Diane Emerita er kendt for sine mere stille sange, der lægger stor vægt på hendes stemme, og mindre på den musikalske baggrund. Men efter at have hørt hende live, med både trommer, guitar og klaver til at supportere hende, må man sige at det tydeligt gav sangene et løft, at få live-bandet med.

Om det var ignorance eller blot nervøsitet er svært at vide. Men den unge sangerinde havde i hvert fald svært ved at være fuldt til stede hos sit publikum, da hun som hovedregel så rundt på sit band under optrædenen, eller opad mod himlen. Dette gjorde det svært for hende for alvor at få publikum med, og holde fast i dem.

Næsten hver et nummer sluttede af med instrumenterne alene, som fadede langsomt ud. Det kunne have været givet mere power til sangene, og en afslutning der krævede en straks-applaus fra publikum, hvis Diane Emerita havde afsluttet sangene med egen stemme, uden instrumenter bag sig, og givet dem et sidste hårdslående finish.

Der er ingen tvivl om at Diane Emerita kan synge. Om hun har lyst til at stå på scenen, skal hun måske blive bedre til at vise, for for alvor at sætte gang i festen, og udvide sin fanbase.

Sarah Holmbo
sarahholmbo@bandsoftomorrow.com