Ophav og kultur blander sig med skæbnens vilje på Atusji’s nye single

Foto: Atusji // Victor Knötzel (pressebillede)

Skæbnen tager sære valg og pludselige drejninger som kan påvirke flere generationer – noget som Atusji elegant skildrer på sin første danske single “Slowboat til Asakusa”. Singlen bliver en del af hans første dansksprogede album, der følger albumtrioen Soapbox Vol 1, 2 og 3

“Slowboat til Asakusa” er en single som tager udgangspunkt i en kanalrundfartsrute gennem Tokyo, som sangeren Atusji husker at have taget med sin familie, da han var barn. En tur der blev delt med en anden familie, som de kendte godt og havde et tæt forhold til, indtil Atusji’s familie flyttede til Danmark. To familier fik hver sin fremtid, hvor Atusji voksede op i trygge Danmark, mens børnene fra den anden familie voksede op i et mere nådesløst Japan.

“Skæbnen var hård mod den anden familie, da den ældste i søskendeflokken tog sit eget liv, og hende, der var på min alder, blev stum på grund af det,” fortæller Atusji. “Splittelser har været et gennemgående tema”, fortæller han om albummet. “Det har jeg også prøvet at imødekomme ved at have et nummer med på japansk.”

Singlen er, ligesom resten af albummet, inspireret af Atusjis eget ophav, kulturel splittelse, tab og meget andet, der alt sammen kommer fra hjertet, med et kritisk blik på skæbnen.

Bag kunstnernavnet Atusji finder vi Terkel Atsushi Røjle, som har boet i Danmark siden hans familie rejste til landet i 1990’erne fra Japan. Han har nu annonceret udgivelsen af hans første dansksprogede album, der ser dagens lys den 25. oktober 2024.

Lyt til nummeret her!

Tags:
Sarah Holmbo
sarahholmbo@bandsoftomorrow.com