GRØN Koncert fuldender årets program!

Foto: KESI // PR

Så er det for alvor ved at spidse til! Sommeren har vist sit ansigt i form af varmere dage, og juni nærmer sig med hastige skridt. Nu er ventetiden overstået, og Muskelsvindfonden og Tuborg fortæller lidt om årets line-up


Nu har Muskelsvindfonden og Tuborg offentliggjort de sidste to kunstnere til årets program! KESI og HUGORM er 2 to sidste tilføjelse, efter en allerede imponerende line-up med Blæst, Burhan G, Jada, Scarlet Pleasure og Tobias Rahim. Sammen skaber de en imponerende opstilling til festivalturnéen, der løber fra den 18. til 28. juli, og forventningerne til sommerens fest er høje!

Interessen for årets Grøn Festival har været overvældende, og billetsalget har slået rekorder. Valby og Næstved blev udsolgt for to måneder siden, hvilket er tidligere end nogensinde før.

KESI er et af de største navne inden for den danske musikscenen. Med hits som “Søvnløs”, “Kom Over”, og “Ibiza” har han sat sit præg på hitlisterne og nået næsten 900 millioner streams. Han ser Grøn som et sted for fællesskab og glæder sig til at dele sin energi med publikummet.

“Grøn for mig betyder sammenhold, der betyder hygge og det betyder fællesskab. Jeg glæder mig til at komme ud og nyde en masse gode dage med en masse gode
mennesker, både foran og bag ved scenen!” udtaler Kesi.

HUGORM, med Simon Kvamm i spidsen, brød igennem i 2020 med den anmelderroste EP “FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT”. De har markeret sig på den danske musikscene med fantastiske liveoptrædener og vandt sidste år prisen for Årets Danske Rockudgivelse. Bandet ser frem til deres debut på Grøn og lover en intens liveperformance. Bandet udtaler:
“Det er kæmpestort for HUGORM at komme på Grøn. Vi har brugt et par år på at finde vores musikalske ståsted og ikke mindst få nogle koncert-kilometer i benene, og nu føler vi os klar til at komme ud til alle de mennesker, Grøn er en platform til at nå. Og vi føler os overbeviste om, at HUGORM for dem vil være et vitamin-boost, de ikke vidste, de gerne ville have!”

Tags:
,
Ela Soria-Lundberg
elasorialundberg@bandsoftomorrow.com