05 maj FABRÄK udlignede tekniske uperfektioner med uimodståeligt voldsom energi

Foto: FABRÄK // Blinktwice (pressebillede) 
Venue: Posten
Dato: 04.05.2024

Det kan godt være at de to kammerater fra FABRÄK – ligesom godt og vel alle andre punkbands i historien – ikke vedkender sig prædikatet som et punkband, men deres optræden på Posten lørdag aften var indbegrebet af en punkkoncert – på godt og ondt.

4/6 stjerner

Moshpits? Tjek. Walls of death? Tjek. Hårdkantede guitarriffs? Tjek.

FABRÄKs koncert på Posten havde mange af de kendetræk, der ofte er forbundet med punkkoncerter. Genremæssigt faldt størstedelen af sætlisten også under den genreparaply, vi kalder punk. Blandt de få afhoppere talte bl.a. det spoken word-syretrippet ”MAANEMAND” og det dancepoppede ”DANSER SMERTEN VÆK”. Selv på den lydtekniske front stank koncerten langt væk af punk – om end det ikke virkede helt igennem intentionelt. 

Ved koncertens afsluttende nummer bemærkede den ene halvdel af duoen Anton Dyrby, at han vist havde fået ødelagt sin mikrofon. Det kan godt være, at det først var her, de tekniske problemer blev decideret kritiske, men i mine ører havde der været mindre issues med volumen på hans mikrofon i løbet af hele koncerten. Det er selvfølgelig ikke noget, man kan klandre manden for personligt, men det gør det ikke mindre ærgerligt, at vokalen til tider havde svært ved at hamle op med de skramlende guitarer. Til gengæld blev han reddet lidt af, at han ikke stod alene på scenen, men havde Sixten Rasmussen ved sin side. Ikke nok med at de direkte deltes om mikrofonen under det ordinære sæts cirkelspark af en afslutter ”DAARLIGT”, hjalp de ligeledes på broderlig vis hinanden gennem resten af koncerten ved at bakke hinandens vokaler op og tage de mere kraftanstrengende omkvæd til et andet niveau med deres vokalers fælles styrke.

De to stortatoverede unge mænd har en energi, som de allerede tidligt i karrieren selv indkapslede med titlen på debutsinglen ”VOLDSOM”. De er dog bestemt ikke voldsomme på nogen som helst ubehagelig måde. Tværtimod synes de at dele deres blanding af hårdhændet traditionel maskulinitet og en blødere form omsorgsfuld næstekærlighed med britiske IDLES, som de bestemt også virker inspireret af rent musikalsk.

Begge gange, hvor duoen opfordrede til at publikum smadrede ind i hinanden i form af en wall of death, sørgede de for at gøre det meget tydeligt, at vi skulle passe på hinanden. Det er vigtigt og yderst sympatisk i denne tid, hvor moshpitkulturen til tider synes at kamme over. 

Backingbandet fortjener også at blive fremhævet. For selvom frontduoens rappunkede vokaler er i hovedsædet i FABRÄKs lydunivers, er den post-punkede og ofte dansevenlige instrumentalside også en uundværlig del af bandets DNA. 

Det ville være en løgn at sige, at bandet spillede med perfekt præcision hele vejen igennem, men hvis det er det man forventer, skal man nok ikke tage til en punkkoncert – og det vil jeg altså holde fast i, at en FABRÄK-koncert er. Til tider lød det måske en anelse for sløset, selv for en punkentusiast som mig. Om det skyldtes bandets præstation på de specifikke numre eller tekniske problemer, er jeg dog i tvivl om, for der er ingen tvivl om, at hele gruppen er yderst talentfulde musikere. Den uperfekte lyd ville have været et større issue for bands inden for de flest andre genrer, men den slags hører sig næsten til under punkkoncerter, så jeg en ganske god oplevelse alligevel. Det samme havde resten af publikum, der dansede og moshede foran den mindre af Postens to scener, tilsyneladende også. 

Det kan godt være, at FABRÄK ikke selv mener, at de er et punkband, men netop i dette tilfælde bør de prise sig lykkelige over, at jeg er helt uenig.

Skrevet af Simon Rønne