07 maj DAYYANI optræder på Tivolis nyt koncertkoncept, MINT
Foto: DAYYANI // PR
Tivoli og det ikoniske Fredagsrock-koncept åbner nu op for et nyt koncertkoncept, der har til formål at fremme Danmarks lovende musiktalenter. Og man skal ikke betale mere, end hvad en Tivoli-billet koster !
Med lanceringen af MINT, et nyt koncertkoncept, sætter Tivoli fokus på fremtidens musikstjerner og giver dem plads til at skinne på en af Københavns mest ikoniske scener.
MINT står på skuldrene af det tidligere koncertkoncept Lillefredag, der tidligere var Tivolis scene for lovende talenter. Navnet blev ændret i 2023, og siden da har MINT været spydspidsen for fremtidens musikscene i Tivoli. Kunstnere som Tobias Rahim, Drew Sycamore, og Andreas Odbjerg har alle spillet på de mindre scener, inden de brød igennem til landsdækkende anerkendelse. MINT er dermed blevet kaldt Fredagsrock’s cool lillesøster, da den bringer fremadstormende artister og spændende nye navne til Orangeriet og Plænen i Tivoli.
På årets program står spændende artister som Brimheim, Ella Augusta, USSEL, UNG-SKAB, APHACA og mange andre, der allerede viste deres talent på SPOT Festival her i weekenden. Hver tirsdag fra maj til august vil Plænen og Orangeriet være vært for MINT-koncerterne. Med fri adgang efter betalt entré til Tivoli får publikummet mulighed for at opleve de lovende talenter på tæt hold!
MINT-seasonen starter allerede i dag, når DAYYANI indtager Tivolis Orangeri kl 19 ! Isabella Dayyani stammer fra Aarhus og skaber en unik blanding af mainstream popmusik med dybde og eksperimenterende lydelementer. Hendes musik spænder fra energiske pophits i Y2K-stil til mere reflekterende og følelsesladede numre. Med hendes EP “Pretty In Defense” fra 2023 og singlen “Nobody Kills Me Like You Do” har hun allerede markeret sig som en af de mest lovende talenter på den danske popscene. DAYYANI fortæller,
-Jeg glæder mig helt utroligt meget til at komme ud og spille i det legendariske københavnske Tivolis orangeri! Jeg kommer til at spille en blanding af sange fra min seneste EP Pretty in Defense og noget spritnyt materiale fra mit kommende debutalbum.
MINT- programmet:
07-maj- DAYYANI
14-maj- ROYA
21-maj- Anthon Edwards
28-maj- AUFORI
04-jun- FRAADS
11-jun- Yör
18-jun- Ella Augusta
25-jun- Brimheim
02-jul- MALU
09-jul- Astrid Engberg
16-jul- APHACA
23-jul- USSEL
30-jul- Dusin
06-aug- Dos Santos
13-aug- KEDDE
20-aug- UNG-SKAB
27-aug- KALASET