12 maj ANMELDELSE: FABRÄK bragte medrivende gadefeststemning til Store VEGA
Foto: Mathias Haugaard (pressebillede)
Venue: Store VEGA
Dato: Lørdag d. 12 maj
Store VEGA huserede lørdag aften den efterhånden velkendte duo, FABRÄK, som formåede at skabe en overlagt dansefest, som dog ikke var noget udover det sædvanlige.
4/6 Stjerner
Det er mærkværdigt at se, hvordan FABRÄKs publikumsgænger lørdag aften bestod af en broget forsamling af både unge Nørrebro-typer i 20’erne, ældre par i 40’erne og 50’erne samt helt unge teenageres, som alle stimlede sammen for at lytte til genrelegende punk/rap musik, der er kendt for at slå hårdt – og hårdt blev det, men ligeledes underligt sårbart undervejs.
Generelt er det tydeligt at se en professionalisme tilstedeværende i de to musikere, som man visuelt kom til udtryk i duoens naturlige gang på scenen, hvor medlemmernes interne kemi kanaliserede sig udadtil i eksplosive udladninger mod publikummet, som reagerede med bekræftende håndtegn og glædesskrig. Et særdeles responsivt publikum fyldte VEGAS sal denne aften, hvor der allerede blev dannet mosh-pits til bandets første numre, som skabte en adspredelse til resten af publikummet. Flere gange fik salen ligeledes besøg af den famøse “Wall of death” ledet af duoen, som gejlede gæsterne op til fest, men samtidig at man skulle passe på hinanden.
Et af FABRÄKs store talenter er at skabe eksplosiv dansefester, som drager publikum ind i deres højintense univers med makkerparret som strategiske dukkefører. Dog opstod der et æstetisk problem i set-uppet, da bandet prøvede på at tage et højspændt publikum med ned i gear i midten af koncerten. Her var det som om, den storladende punk-fest forstummede sig i en uforløsende popsang, som ikke vakte interesse i publikum, som meget af tiden også lod til at snakke oveni sangernes performance – en tendens som ligeledes var tilstede i alle pauserne mellem numrene, hvor de to medlemmers henvendelser til koncertsalen ofte blev overdøvet af begejstrede publikumsdeltager.
Dog var der en gennemgående god stemning gennem hele koncerten, som for det meste var sat i højeste gear, men som på mange måder var det samme udtryk, som udspillede gentagende gange gennem koncertens numre – en koncert med en overordnet positiv feststemning, men ikke en koncertoplevelse ud over det sædvanlige.
Man kan dog ikke tage fra duoen, at de har en exceptionel evne til at tage en laissez faire drengestrege-energi med ind i et veludtænkt format, som drager folk til at slippe hæmningerne og danse smerten væk – og danset, det blev der.
