09 apr Tidevandet skyller ind over lytteren i form at en akustisk guitar, på Åkra’s debutsingle
Foto: Åkra // Jakob Reinikainen Lindström (pressebillede)
Stemmen er let som vinden, og instrumenter der både har akustiske og mere legesyge elektriske elementer, giver følelsen af at flyve henover de svenske skove og hav. Med inspiration i det naturlige lydunivers, der dagligt florerer omkring os under den åbne himmel, har svenske Åkra skrevet sin debutsingle “The Tide”
“The Tide” handler om to mennesker der konstant bevæger sig i nærheden af hinanden, som i en dans hvor de skal forsøge at finde trinnene, og samtidig finde ind mod hinanden, i den fælles bevægelse. Gennem naturlige lyde, der har inspireret kunstneren Åkra til at skabe, har hun efter mange års eksperimenteren med musikken, endelig fundet sin helt egen lyd. Den akustiske guitar har været ved hendes side fra barnsben, og det samme har nysgerrigheden efter at udforske lyde, som hun nu fylder sin musik med, lag på lag, på hendes allerførste single.
“Det starter oftest med en karakteristisk lyd for mig, når jeg skriver. En lyd som har en stærk identitet, og noget at berette. Så forsøger jeg at lade den lyd lede mig videre til hvordan resten af sangen skal blive,” fortæller Åkra. “Under den her periode lyttede jeg meget til albummet “Sátt”, af islandske Ásgeir og fandt ro i den. Her kom også ideen om, at jeg ville skrive noget som flettede melodier sammen. Hvordan de så bevægede sig og tog over for hinanden, mindede mig om en flodbølge.”
“The Tide” er Stockholm-baserede Åkras debutsingle, som hun selv har skrevet, i et studie hun engang har bygget sammen med sin bror. Singlen er Åkras første på hendes kommende EP, som udgives senere i år.
Lyt til nummeret her!