Sofia Hedia skildrer frygten for hjertesorger, når kærligheden ellers kører på skinner

Foto: Sofia Hedia // Julie Montauk (pressebillede)

Sofia Hedia er klar med tredje single på hendes kommende album, med den selvironiske og evigt frygtsomme “Nattens Skib”, hvor hun har lånt billeder til omkvædet af Stine Pilgaards bog ‘Meter i Sekundet’

“Nattens Skib” er på en gang en varmende single, med bølgende groovy, humor og selvironi, mens den også berører den evige angst for at miste kærligheden. For er det ikke for godt til at være sandt? Så godt at det vel snart må gå galt. Sofia Hedia viser endnu en gang sit talent for at producere smukke tekster med et klart budskab, der går i hjertet på enhver.

Sofia fortæller selv om sangen, at: ”den handler om at være bange for at ødelægge noget meget smukt. Jeg skrev den, da jeg var landet i det mest fantastiske parforhold og englene sang. Men typisk mig kommer jeg til at fokusere på det, der så kan gå galt. Alt det, mit selvhad kan spænde ben med. Hvad nu hvis jeg smider det hele væk. ”Jeg er din Rose du’ min Jack, helst bare uden det der isbjerg ik”, synger jeg, ”og det er dét, det handler om for mig. Troen på, at jeg ikke styrer mod isbjerget, men udenom”.

“Nattens Skib” er tredje single fra Sofia Hedias kommende album, der kommer efter singlerne “Vi Er Større” og “Er Du Bange”. Hedia debuterede tilbage i 2012, med EP’en Hudløs, inden hun året efter udgav sit første hellængde album De Elskende.

Lyt til nummeret her!

Tags:
Sarah Holmbo
sarahholmbo@bandsoftomorrow.com