04 apr Regnen siler ned udenfor, mens Villveis skruer op for tempoet og varmen inde
Foto: Villveis // Magnus Berg (pressebillede)
Regnen hamrer ned på taget, glider ned af ruderne, og gør stemningen indenfor endnu varmere, mens den globale opvarmning udenfor bliver glemt, når man blot holder hinanden tæt
Starten af “Evig Regn” luller dig ind i et blødt og roligt tempo, inden Villveis trækker tæppet væk under dig, og tempoet med ét bliver skruet op, mens forsangerens vokal skråler omkvædet ud.
Med den globale opvarmning der ændrer vores jord, og ikke mindst de naturkatastrofer der sker i kølvandet på samme, har Villveis skabt singlen “Evig Regn”. Oversvømmelser har været dagligdag herhjemme i vinteren, og nu har den norske kunstner Villveis skrevet en single, der skal sætte fokus på vores udnyttelse af jordens ressourcer og samtidig skabe et frirum til at se den anden vej. Jorden omkring os brænder, men indenfor er der trygt og godt i armene på mennesket, du elsker, mens ordene: “Hun sier ah, det er OK, om dette regnet bare varer”.
Villveis har på singlen samarbejdet med bedroom-pop artisten Sunnihvem. “Evig Regn” er andet udspil til Villveis kommende EP Disiplin.
Lyt til nummeret her!