Portræt: SPOT aktuelle Tigeroak fortalt gennem fem sange

Foto: Tigeroak // Dicte Hostrup Sønnichsen (pressebillede)

SPOT Festival er snart over os, og den er spækket med nye, kendte og spændende navne. Men hvem er de enkelte musikere egentlig, som skal indtage scenerne i Aarhus? På redaktionen har vi valgt at skabe en serie hvor vi har udvalgt nogle særlige artister, som vi i de kommende uger vil præsenteret dig for gennem fem af deres sange

At skrive for et musikmagasin betyder, at lytte til musik er en stor del af arbejdet. Man lytter til alt, hvad man kan støde på, indtil man finder den ene sang, der blæser en bagover, der får alt omkring til at føle ligegyldigt, hvor musikken er den eneste bølge, der støder gennem kroppen. Denne åbenbaring var for mig “Deep in the Forest” af Tigeroak. Ønsket om at gå dybt ind i skoven med den ene person, orkestreret af Anna Prinds smukke stemme og Laurits Steen Møbergs transcendente produktion. De beroligende lyde af tangenterne og sangerens stemme er virkelig karakteristiske for deres lyd, som jeg derefter fandt ud af, er til stede i hver af deres sange. I dette tilfælde går produktionen og sangen virkelig hånd i hånd, hvor kunsten ikke ville være muligt at formidle uden hinanden.

Tigeroak er et neo-soul jazz duo, bestående af Anna Prinds og Laurits Steen Møberg, to musikere, der fandt deres vej til musikken i Koldning. Neo-soul er ikke en genre, man finder ofte i den danske musikscene, men når den er til stede, får vi ædelstene som Tigeroak. Deres debutalbum Living and Living fra 2023 var en collage af hip-hop grooves fra den londoniske undergrund, der skaber et ambivalent lydbillede, hvor den store by møder den drømmende og soulfulde / 00’ers R&B.

Siden da har de spillet forskellige shows i Beijing, Paris, Berlin og New York, uden at nævne deres kommende optræden på Roskilde Festival og SPOT festival.

“Deep in the Forest”
Den første lyd, vi nogensinde hørte fra bandet, “Deep in the Forest”, beskriver en drømmende scene, hvor sangerinden udtrykker en ønske om at udforske naturen med en elsket. Teksterne fremkalder en følelse af ro og forbindelse til omgivelserne, samt en længsel efter dyb udforskning og fælles oplevelser. Men det, der virkelig fangede mine ører, var den konstant forbindelse til naturen. Billederne af skoven, vandet og himlen formidler en fredelig og introspektiv stemning, hvor man bare kan lukke øjnene, og drømme om den magiske skov.

“Living and Living”
Tigeroak vandt prisen for Årets Bedste Jazz Single ved Danish Music Award for deres single “Living and Living”, der præsenterer et elegant og meget veldefineret lydbillede. Mens den stadig bevarer det mystiske, sanselige og stemningsfulde touch, bryder sammensætningen af lydarbejdet igennem. Beatsene med skarpe lilletrommer skaber rammerne for et rummeligt og sfærisk elektronisk lydbillede, hvor klaver, Rhodes og lignende understøtter melodien.

Sangen fortæller historien om de små ting, der kan forveksle atmosfæren i et rum til en fortryllende og fascinerende ånd. Den udforsker ideen om at give slip og synkronisere med sig selv, og dykker ned i den dybe forbindelse mellem musik og sjælen. Teksterne formidler en følelse af at leve i nuet, og at trække vejret langsomt.

Listening for Noises
Tigeroak bevarer måske den samme stemme, men hver sang oversætter en forskellig facet af duoen. For min opdagelse af Tigeroak føltes det som om, at hver sang gav et helt nyt perspektiv til duoens evner og kunst, hvilket gav hver enkelt nummer lys på deres egen kompleksitet. “Listening for Noises” har helt sikkert en mere eksperimentel fornemmelse. Som en del af den musikalske komposition leger duoen med de smukke lyde fra naturen, dens forskellige vibrationer, hvilket oversætter en mediterende og rolig følelse til sindet og kroppen.

Alone a Lot
“Alone a Lot”, som en af de nyere tilføjelser i år, skiller sig bestemt ud fra de andre kreationer. Da den nye EP er sat til at blive udgivet fredag den 26. april, viser dette projekt en mere intim og afslappet duo. Sangen leger stadig med rytmiske ændringer og har det klassiske Tigeroak-touch, men blander denne gang engelsk og dansk tekst. Her får vi et billede af, hvordan det føles at producere musik i deres lille studie i Aarhus, i den mest intime opsætning muligt.

Absent Angel
‘Absent Angel’ blev til fra en tekst skrevet under en periode, hvor kreative idéer var sjældne, og inspirationen til at skrive musik syntes at være uden for rækkevidde. Sangen udspringer fra tanken om at personificere inspirationen som en utilgængelig og fjern figur – ligesom en engel, der kan velsigne med ideer og åbne nye veje, men også kan efterlade dig i mørket og tomrummet. Anna Prinds’ fortryllende vokal stiller spørgsmålet om, hvorvidt man egentlig er bedre stillet uden inspirationens uforudsigelighed?

Vi glæder os til at se dem på SPOT-Festival fredag den 3. maj på Rytmisk Sal i Musikhuset !

Tags:
Ela Soria-Lundberg
elasorialundberg@bandsoftomorrow.com