18 apr Norske Bernhoft med et musikalsk one-man-show charmerer Lille Vega fra ende til anden og start til slut.

Foto: Bernhoft // Nicolai Hegelund Vilhelmsen

I et udsolgt Lille Vega fik Bernhoft onsdag aften sin guitar til at lyde som 5 da han, med et ualmindeligt nærværende one-man-show, lærte København hvordan man bruger en loop pedal.

6/6 Stjerner

Lille Vega melder udsolgt, og den norske sanger Bernhoft har æren. Det er onsdag aften i København, og et publikum spændt vidt ud over aldersspektret strømmer roligt til i den sidste halve time før koncertstart. Det tager lige 20 minutter længere end planlagt før sangeren går på, men ventetiden er heldigvis det hele værd, og vi møder Bernhoft badet i blåt lys og røgeffekter på scenen. “Godaften” lyder det roligt og afvejet med et smil og på norsk fra mikrofonen. Der er ikke andet end den solbrilleklædte mand, og hans varierende instrumenter på podiet, og sådan fortsætter det hele aftenen ud – og det spiller.

Bernhoft gæstede den danske hovedstad i anledningen af albummet “Avenue of Loveless Hearts” fra 2023, men performede vidt og bredt fra sit repertoire ud over det ene album. Det faldt i god jord hos Lille Vegas publikum, som allerede ved det andet nummer sang flittigt med på omkvædene på “Lookalike” fra albummet Humanoid i en version med akustisk guitar. Bernhoft nikkede imponeret, anerkendende og gav kudos til København for at tage så godt imod ham. En dansk pendant af musik og look ville være Mads Langer krydret med mere funky, blues vibes, men han besidder samme brede spektrum af sange, som kan få selv de bagerste i lokalet til at vugge med i takt. Hvilket de flittigt gjorde, da det i dagens anledning var et ualmindeligt musikalsk og sanglabilt slæng Bernhoft havde samlet sig. De var faktisk næsten ikke til at stoppe, selv da nordmanden, efter at genindtage scenen til ekstranumrene, forsøgte.

Hører du albummet “Avenue of Loveless Heart” i studio-versionen på en vilkårlig streaming-tjeneste bliver du mødt af en poppet og følelsesladet tur, en smule undervældende omgang i betragtning af hans historik, men alt blev mere end indfriet i live-versionen. Her fik bl.a. nummeret “No Place Like Home” fra det selvsamme album en særstatus, da Bernhoft fortalte om den hjemlængsel, han kunne opleve – ,,men ikke når jeg er i København”, tilføjede han med et smil. Bernhoft snakkede hele vejen igennem norsk, når han fortalte om stort og småt – hvad enten det var referencer til klassikeren Hitchiker’s Guide To The Galaxy, oplevelser fra musikstudiet eller små anekdoter om hans søn. Han lovede at tale langsomt, så han kunne bevare forståelsen fra sine danske fans – det lykkedes, for det meste i hvert fald, bortset fra når han blev grebet af egne fortællinger, og slog over i et hurtigere norsk tempo, som i en snæver vending tabte undertegnede og muligvis andre på gulvet. Men altså. Stemningen var god, den overordnede kontekst kunne forstås, og musikken var i hvert fald ikke til at tage fejl af.

Bernhoft agerede nærværende, personlig og intim både under og imellem sangene, og det gjorde oplevelsen helt særlig. Han formåede at have Lille Vega i sin hule hånd fra ende til anden. Det lykkedes nordmanden egenhændigt at spille Lille Vega op til dans, i en grad der kunne gøre mange større ensembles til skamme, når han med sin lille loop pedal, næsten uden at man lagde mærke til det, fik lagt musikalske lag med både den ene og den anden side af sin guitar, stemme og en sporadisk tone fra keyboardet.

Har du på nogen som helst måde en form for forbindelse til et nordisk ophav, så kan du gå med ryggen en anelse mere rank i dag, fordi Bernhoft leverede et overskudsagtigt-set med imponerende instrumentale stykker og vokaler, som løftede Lille Vega i fælles flok – den koncert er noget vi hjertens gerne vil kendes ved, også selvom vi måske skal øve vores skandinaviske sprogøre en smule til en anden god gang.

Skrevet af Freya Helmersen