Nordiske hits // Uge 17

Foto: Karen Nice // Jens Kühnel (pressebillede)

Så er de nyeste nordiske hits klar, og Spotify-playlisten er opdateret med hele 25 nye sange. Lyt nu, og husk at følge playlisten, så du altid er opdateret på de nyeste hits på den nordiske scene

Siri Neel – “Into The Night”

Med ægte poptoner har Siri Neel skabt en hyldest til kærligheden på sin nyeste single “Into The Night”. Modet til at holde fast i kærligheden gennem tykt og tyndt får et ekstra nøk, når man lytte til singlen, der handler om at skabe et fast urokkeligt fundament for forholdet. Sangerinden viser åbent den sårbare side af kærligheden, der både har op- og nedture men også det svære valg om at blive. At vælge kærligheden, og samtidig problemer og hårde kampe i fremtiden, til.
“Nogle gange hører man, at man kun kan blive den bedste version af sig selv, hvis man frigør sig fra partneren, men det tror jeg ikke altid er løsningen. Jeg tror, det er vigtigt, vi kæmper for at holde fast i den langvarige og dybere relation til et andet menneske”, fortæller Siri Neel om baggrunden for teksten til sin nye single. “For nogen kan det helt klart være nødvendigt og en forløsning at gå sin egen vej, men trygheden i eksempelvis parforholdet og det fundament det giver kan også medvirke til, at man rent faktisk tør kaste sig ud i nogle vilde projekter her i livet. Jeg er en selvstændig kvinde, der jagter min musikdrøm, men samtidig har jeg også brug for den opbakning, jeg får til min karriere hjemmefra”.
Singlen er andet udspil på Siri Neel’s kommende debutalbum.

Karen Nice – “Tror det er min skyld”

Aarhusianske Karen Nice er tilbage med sin anden single. hvor inderligheden og nærværet er i centrum, med nummeret “Tror det er min skyld”. Singlen efterfølger hendes debut i marts, med singlen “Lidt efter lidt”, starten på en karriere med ny dansk musik, der helt sikkert fortjener et lyt. “Tror det er min skyld” er et nummer hvor sangerinden reflekterer over sine egne tanker om dating – tanker som de fleste kan relatere til. For er daten reel? Kan han egentlig lide mig? Syntes han, at jeg er irriterende, er det derfor han ikke skriver? Karen Nice sætter med synthbaseret musik og ærlige tekster, ord på sine egne usikkerheder og forvirrende følelser, der følger med, når man tager sig mod til at forsøge at finde kærligheden.
Karen Nice fortæller: ”Dating er som et spil, jeg er nødt til at deltage i, men som jeg ikke kender reglerne på. Jeg prøver altid at sige de rigtige ting, vise den rette mængde interesse og passe på ikke at blive såret. ”Tror at det er min skyld” handler om ubalancen i datingrelationer og er en nødvendig påmindelse til mig selv om ikke altid at bære en afvisning så tungt på mine egne skuldre.”

Timm Mehli – “hvorforvildubareikke”

Der er hårdtslående 90’er pop på programmet i denne uge, og dette bringer artisten Timm Mehli til os. “hvorforvilduikkebare” handler om betagelsen og længslen efter et andet menneske. En trang til at se og tale med et menneske der er så altopslugende, at man må stalke dem på diverse sociale medier for blot at få et lille glimt af dem. Kærlighed er altopslugende, og det beskriver danske Timm Mehli med intet mindre end ægte 90’er pop og elektronisk lyd blandet med akustisk lyd. Kunstneren har selv skrevet tekst og musik, mens singlen er produceret og mixet af Sonny Kaiser og akkompagneret af trommespil af Mads Bodzioch.

25 Nordiske hits:
Aery – “Sick heart”
Albin Lee Meldau – “Sinking Like a Stone”
Alterne – “Morgensolen”
ANYA – “Sad Story”
Ashes & Fire – “Clementine”
Bear With Me – “Falling”
Blomst – “Dans til du dør”
Clovis – “Har Dig”
Embla and the Karidotters – “Couldn’t Care Less”
Erik Eljest, Ziomek – “Öppna armar”
FABRÄK – “IK FAKE LÆNGERE”
Jonathan Giv Aldrig Op – “CIRKLER”
Karen Nice – “Tror det er min skyld”
Laura Emilie – “2023”
Lew – “Cold as Mine”
Mia Knop Jacobsen – “Ease”
miaw – “ATT”
Nordly – “A Shameful Fact”
Nymalet – “Galoperende Hjerte”
Pär Hagström – “Snakes and Fire”
Siri Neel – “Into The Night”
Sofia Hedia – “Nattens Skib”
Timm Mehli – “hvorforvildubareikke”
Vingard – “Save Your Worries”
Wash Your Dirty Money With My Art, Nikolaj Nørlund – “Livets Tur”

Sarah Holmbo
sarahholmbo@bandsoftomorrow.com