Katinka Band udforsker tidens udfordringer og håbefulde perspektiver

Foto: Katinka Band // Daniel Buchwald (pressebillede)

Katinka Band tilføjer endnu en sang til deres kommende album, der tager temaer op omkring, hvad det vil sige at være et menneske

Allerede d. 26. april udkommer Katinka Bands fjerde album med hele 10 nye sange, der både anerkender- og forholder sig til den tunge og svære tid, vi lever i. Albummet har fået titlen; Vi lader bare som om, der taler direkte ind i dét verdensbillede, som udspiller sig lige nu. I en tid præget af krig, konflikter og klimakrise er det bandets største hensigt at skabe musik, der kan vække både håb og optimisme blandt mennesker. Den seneste single, “Alle Flytter Hjemmefra”, handler om forhold og ens egen angst for, at man en dag ikke kan holde hinanden ud længere. Bandet synger især om den kamp, med at man gerne vil lave hinanden om, men at man også skal acceptere at man ikke altid kan forstå alt ved andre.

Katinka Band blev dannet tilbage i 2012, og består af vennerne Simon Ask på guitar, Marie Hageltorn Christensen på keyboards, Tobias Guldager på bas og forsanger Katinka Bjerregaard.

Tags:
Ela Soria-Lundberg
elasorialundberg@bandsoftomorrow.com