23 apr Indie-gruppen Bear With Me mediterer på “Falling”
Foto: Bear With Me //PR
Tag en beroligende dyb indånding og dyk ned i det aarhusianske indie-kollektiv Bear With Me’s seneste udgivelse. Med de lave tempoer og forlængede toner, skaber de et lydunivers der inviterer lytteren til at udforske dystopiske verdener, og finde ro midt i kaos
Thorbjørn Kaas, medlem af kollektivet Bear With Me, tager lytterne med på en luftig og beroligende rejse med sin seneste udgivelse ‘Falling’, den anden udgivelse fra deres kommende tredje EP. Med forvrængede guitarer og højtstablede synth-arrangement sender sangen os direkte til 90’ernes drømmende lyde. Sangen reflekterer over intens kærlighed og ideen om, at intet er en endelig afslutning, men snarere en evig bevægelse, altid akkumulerende momentum – som et frit fald.
Sangen udfolder sig i et meget organisk univers, kendetegnet ved de lette og fængende melodier, hvilket skaber den fredelige og stemningsfulde energi.
Man kan fange bandet den 16. Maj, når de spiller på Københavns Underwerket.