I drømmene rider Fig Tape væk til techno og indie-inspirerede toner

Foto: Fig Tape // Gustav Sigmundstad (pressebillede)

Techno og indie blandes med en hesteflok i baghaven, mens drømmesynet giver en følelse af tryghed og glæde, på Fig Tape’s nyeste single “Holy Ponies”

Fig Tape vendte tilbage til Berlin, hvor han tidligere har boet, for at samarbejde med de tyske techno-pionerer BAUGRUPPE90, om at skabe “Holy Ponies”. Sammen med gruppen blev der skruet op for tempoet, og ikke mindst leget med vibrerende synth og akkorder, som opfinder en problemfri atmosfære, der blander eufori med groove. Fig Tapes breakbeats giver flere lag til musikken, mens hans vokal mixer et snert af indie-rock ind i nummeret.

Fig Tape fortæller selv: “At bo i Berlin inspirerede mig stærkt musikalsk. Jeg lavede en masse up-tempo, techno-inspireret musik, da jeg boede der. Det var en god følelse at vende tilbage sidste år og besøge sin gamle hjemby. Jeg havde det så fantastisk der, og det var så hyggeligt at mødes med BAUGRUPPE90 og lave den session, vi gjorde, da vi lavede Holy Ponies.”

“Holy Ponies” handler om at have en tro på noget som ikke eksisterer, og alligevel finde komfort i det, selvom man er klar over at det hele er noget man forestiller sig. Sammen med singlen er der udgivet en visualizer, som foregår på et ridecenter nær Oslo, som sætter et anderledes lys på musikken, mens teksten fortæller om at have en flok af heste i baghaven.

Fig Tape er en norsk kunstner, der bl.a. har lavet musik til Netflix-serien “Young Royals”, og udgivet EP’en “It’s Only Been A Week”.

Lyt til nummeret her!

Tags:
Sarah Holmbo
sarahholmbo@bandsoftomorrow.com