12 apr Frygten for fremtiden overtager langsomt Slørede Linier’s sind
Foto: Slørede Linier // Pernille Sørensen (pressebillede)
Slørede Linier giver os en energifyldt hyperbeat single, fuld af poppede trommer, der slår derudad i et hæsblæsende tempo, mens Slørede Linier’s vokal forbliver i en fortællende tone, henover euforiske synthesizere
Slørede Linier er tilbage med ny musik, i form af singlen “Uendeligt”, der blander hyperpop, Drum’n’bass og rock, i et sårbart rum. Et rum hvor vennerne er væk, kørt afsted mod fremtiden, mens man hele tiden føler sig et skridt bagud. Men så letter tågen pludselig. Mørket må vige fra lyset, som skinner ned, og viser verdens skønhed og livets glæder frem. Singlen er den første på Slørede Liniers kommende album Hele verden, Altid.
”Sangene på mit kommende album kommer ud af en svær periode fyldt af forvirring og frygt over hvad fremtiden skulle bringe, hvad jeg ville. Jeg endte med at føle mig distanceret og isoleret fra mine venner og omverden og bare sidde med der her mørke tanker. ’Uendeligt’ blev en slags redning for mig, en sang til håbet om at det bliver bedre og at jeg skal huske at trække gardinerne for og lukke lyset ind en gang i mellem. At hvis jeg vil står verden her endnu og vil mig,” fortæller Slørede Linier.
Albummet vil indeholde sange om sabbatårs-kedsomhed, ensomhed, mistede forbindelser til gamle venner og begyndende tømmermænd over voksenlivet. Alle de tanker der blander sig med forventningspresset over at blive ældre, mens det oplysende punkt hvor alt falder på plads, og man tænker ‘nu er jeg voksen’, aldrig rigtig kommer. Men albummet er ikke blot en dyster hverdagsfortælling, men også fuld af håb, og ikke mindst en stålfast tanke om, at ‘dette kommer jeg igennem, og jeg har ret til være her’.
Slørede Linier fortæller om albummets: ”Der er ikke mørkt 24/7 og der er altid en del af dig der også ønsker at grine og finder glæden i de små ting i livet, men det er virkelig en kamp at give plads til når alt virker mørkt. Det har været vigtigt for mig at skrive sange om at være et sted fuld af opgivelse og ensomhed, men også en søgen efter de små lyspunkt, de små håndsrækninger verden og menneskerne omkring dig hele tiden giver”.
Bag Slørede Linier står danske Asbjørn Rud Mathorne, som den 7. juni 2024 udgiver hans albummet Hele verden, Altid.
Lyt til nummeret her!