19 apr FØNS dykker med “Ridser I Lakken” ned i det uperfekte
Foto: Føns // Kasper Krupsdahl (Pressebillede)
FØNS sætter musik på sine tanker og fortæller igennem 6 sange, en ærlig og rå historie om kampen mod det indre mørke, og giver lytteren en en påmindelse om, at der altid er lys for enden af tunnelen, selv når det virker som om at alt håb er tabt
I krydsfeltet mellem hip hop og R&B møder vi FØNS. Hans tekster kredser om livet som ung, og de bump der findes på vejen. I FØNS tekstunivers er det okay at blotte sine følelser, og vise den upolerede virkelighed frem. Sårbar og rå som den er. Den seks numre lange EP Ridser I Lakken er bestemt ingen undtagelse, da FØNS på denne italesætter sin depression, og bruger musikken som talerør. Han udforsker her hvordan det føles under overfladen, med et fokus på erkendelsen af at depression ikke altid er synlig for omverdenen. Han italesætter den overvældende tomhed, der kan opstå, når man er alene med sig selv og sine tanker.
Fokustracket “Af Sten” handler om en usikker relation, hvor der i mangel på overskud, bliver skudt med skarpt på modparten – da det en gang imellem er nemmere at fralægge sig skylden for den dårlige stemning, end endnu engang at skulle anerkende sine egne fejl og mangler.
Lyt til EP’en her!