FABRÄK slipper det nihilistiske og udforsker nye grænser i nyt album

Foto: FABRÄK//Blinktwice

Danmarks største hiphopstoddere, FABRÄK, er klar til at udfordre normerne igen med deres nyt album, PLASTIKVERDEN, der udkom den 19. april 2024. Efter en succession af teasers er bandet endelig klar til at give os nye sider af deres musikalitet med det længeventede album

Efter den succesfulde udgivelse af debutalbummet Rige Børn Leger Bedst og smashhitten “AUTOSTRADA” er FABRÄK tilbage for at sætte gang i musikscenen med deres karakteristiske lyd og provokerende tekster. Det er igennem PLASTIKVERDEN, at det nihilistisk udfolder sig en gang til. Med temaer som at kejseren ikke har noget tøj på, får de fortællinger om skate, kokain og au pair-piger til at stille os et nyt spørgsmål: er FABRÄK faktisk slet ikke ligeglade eller mener de, at problemerne i samfundet er blevet så store at selv nihilisterne må forholde sig til dem? FABRÄK har altid været kendt for at udfordre genrekonventionerne, og deres nye album er ingen undtagelse. Fra den rå energi på “PARADOKS” til den dystre atmosfære i post-punken på “NAAR SOLEN RAMMER”, og fra singlen “IK FAKE LÆNGERE” med dens jersey club beat, sætter bandet deres egne regler på den grænseløse energi. Denne musikalske mangfoldighed viser FABRÄKs evne til at udforske nye lydlandskaber og bryde med konventionerne.

Hele albummet er blevet produceret i samarbejde med deres ven, Mikkel Martinus, som også var med til at co-producere “AUTOSTRADA” med Artigeardit. Dette samarbejde har resulteret i en frisk lyd, der bevæger sig på tværs af forskellige musikalske stilarter og skaber en unik atmosfære.

FABRÄK har dermed planlagt en dansk turné, hvor man kan finde dem i 4 forskellige byer i maj!

Tags:
Ela Soria-Lundberg
elasorialundberg@bandsoftomorrow.com