18 apr “Dans til du dør” sammen med punk/rock-bandet Blomst
Foto: Blomst // Mille Frømyhr (pressebillede)
Blomst har skabt et rocket nummer, med et beat der er umuligt ikke at bevæge sig i takt til, om du er til punk/rock eller ej. Det norske band viser tydeligt hvad erfaring kan, med udgivelsen af deres nyeste single “Dans til du dør”
Det norske punk/rock band Blomst er tilbage med en banger! Med rockede toner og et catchy omkvæd, tager de lytterne med ind i en verden fuld af frihed, rå energi og en puls der stiger med hvert et dansetrin, på deres nyeste single “Dans til du dør”. Beatet er svært ikke at rokke med til, når nummeret starter enkelt ud, med især forsangeren i centrum, inden de rockede guitarer for alvor indtager scenen i omkvædet.
Ida Dorthea Horpestad fortæller: “‘Dans til du dør’ handler om at tage livet i egne hænder, skabe sin egen fest og plads til at være fri – på sine egne præmisser!”
Blomst er kendt for deres energiske live performances, hvor de bliver rost for deres intense tilstedeværelse på scenen, der kan mærkes helt ude hos publikum. Og “Dans til du dør” bliver helt sikkert endnu et hit på live-scenerne, da det er et nummer enhver kan bevæge sig til, uanset om de er fans af bandet, eller de hører dem spille for allerførste gang.
Blomst er et norsk punk/rock band, bestående af Ida Dorthea Horpestad (vokal og guitar), Lasse Febakke Straum (guitar), Stian Fjell Engen (bas) og Teodor Frømyhr-Andersen (trommer). De mødte hinanden første gang i Trondheim, og har siden lavet musik sammen i mere end 10 år. Deres debutalbum Blomst udkom i 2015, og udgav deres seneste album Triatlon i 2022.
Lyt til nummeret her!