12 apr Bare Aske debuterer med fængende popnummer, der sætter liv i selv den kedeligste stue
Foto: Bare Aske // Christian Egedesø (pressebillede)
Ny dansk pop er på gaden i form af Bare Aske’s debutsingle “Hvid Støj”. Med svævende toner og 80’er synth, stikker kærligheden af, og ud af sangerens liv
Bare Aske debuterer med en single fuld af poppede toner, og et lydlandskab der sender tankerne mod 80’ernes synths. “Hvid Støj” handler om at føle afmagt, når man står med tabet af det menneske man elsker. Ikke et farvel eller et dødsfald, men en forbindelsen der forsvinder, med bevidstheden om at det menneske man holder af, går videre ud i sit eget liv, uden at man kan følge med. Magtesløsheden tager over, sammen med den gennemtrængende pop og Bare Askes stemme, der synger ordene: “Hvid støj indeni mig / inden i mig / når du falder ud / baby vi falder ud”.
Singlen har også fået egen musikvideo, med start i en stille stue i brune farver, der langsomt får liv, mens Bare Aske og et band spiller i den lille kasse af et fjernsyn. Møbler, strikketøj og kaffekopper flyver omkring, når hele familien danser til popnummeret, inden musikken stopper, og familien forvirret ser sig omkring.
Bare Aske er en 26-årig sanger og sangskriver fra Aarhus, der ønsker at skabe levende og moderne popmusik, der blander 80’ernes pop med nutidens trends.
Lyt til nummeret her! Eller se musikvideoen herunder: