25 apr Ashes & Fire var forelsket i en drøm, til hun viste sit sande jeg
Foto: Ashes & Fire // Lovisa Hagström (pressebillede)
Med ærlige tekster og americana-toner, viser Ashes & Fire deres nyste single frem, der handler om at elske et menneske, kun for at opdage, at de ikke er den man troede de var
“Clementine” udtrykker historien om hvordan kærlighed gør blind. Den varme altopslugende følelse tager dig med storm, og blænder alle fejl den anden måtte have. Bandet Ashes & Fire hopper på kærlighedens tog, der suser afsted med lethed i den første tid, inden lykkens tåge stiger op og viser de sande mennesker frem. Med ordene: “Baby I just wanna know / did you miss me at all / It’s so hard to accept / that such a darkness lives in us all / I miss you / I still do”, viser med de hårdslående ærlige ord, øjeblikket hvor erkendelsen går op for én om, at den kærlighed man så ved første øjekast, ikke var den man fik at føle.
“Clementine blev til med et riff, som Erik skrev, og blev til sidst en af de første sange, vi skrev sammen. Vi skrev teksten hver for sig og spillede dem for hinanden, derefter slog vi dem sammen og skabte historien om Clementine. Sangen blev indspillet blandt Alperne i Østrig som afslutning på en sommerturné,” fortæller bandet.
Ashes & Fire er en svensk americana duo, bestående af Erik Petterson Sjöqvist og Liza Morgansdotter. Den 26. april udgiver de deres album In The Mourning Light, som de fejrer med en fest på Skeppet i Göteborg lørdag den 4. maj.
Lyt til nummeret her!