10 apr Annie-Claude Deschênes med en guide til ordentlig bordskik på sit debutalbum LES MANIÈRES DE TABLE
Foto: Annie-Claude Deschênes // Lawrence Fafard
Ligegyldigt hvor du er, er bordskik enormt vigtigt, og nu er Annie-Claude Deschênes klar til at guide dig uden om sociale faux pas med sit debutalbum LES MANIÈRES DE TABLE
Annie-Claude Deschênes er efterhånden garvet i felten og har spillet på alt fra golfbaner til festivaler og før delt scene med adskillige store navne, kun af og til afbrudt af diverse kollaborationer indenfor alskens kunstformer og projekter.
Det Montreal baserede interdisciplinære multitalent er derudover kendt for sit arbejde med konstellationer som Duchess Says & PyPy, og hun er nu endnu engang trådt ud af sin comfort zone, og har genopfundet sig selv, med sit new wave debutalbum under eget navn: “Les Manieres De Table”.
Det ni numre lange album er en elektronisk tour de force af new wave med varierende grader af trippy glitches. Det er hypnotiserende og lettere dystert når Annie-Claude griber til mikrofonen og hiver lytteren ud på en oplevelsesrejse i takt, tone og ordentlig bordskik. Bon appetit.
Lyt til albummet her!