12 apr ANMELDELSE: Voldsomt opløftende debut fra den Københavnske math-rock trio Cyano

Foto: Cyano // Frederico Campochiaro

Den talentfulde instrumentale math-rock trio Cyano har udgivet et både voldsomt og opløftende debutalbum med spandevis af spilleglæde

4/6

Efter to lovende EP’er er den københavnske math rock trio, der også låner flittigt fra både proggen og post-rocken, ude med en ambitiøs debut-LP. Sarek hedder udgivelsen, der låner sin titel fra det laplandske naturområde langt oppe i det nordsvenske. 

Ligeledes er alle pladens kompositioner opkaldt efter specifikke steder i det storslåede naturområde. Der er således tale om et konceptalbum. 

Nu er bjergtagende nordsvensk natur nok ikke det, som de fleste ser foran sig, når de lytter til math rockens ikoniske kunstnere såsom Slint, Shellac og Drive Like Jehu, der kom ud af noise og post-hardcore. Genrer som i højere grad trækker tankerne over på storby- og masseforbrugssamfundenes kvælende borgerlighed.  

Cyanos debutplade bibeholder også en række af genrens klassiske træk: skæve og komplekse rytmer, store og pludselige skift samt sektioner af overvældende støj. Men det er samtidig også en enormt opløftende plade, med smukke harmoniske progressioner og atmosfæriske sektioner. 

Det stærke sammenspil mellem bas, guitar og trommer, som hver især skiller sig ud, men stadigvæk hænger sammen, komplimenteres af veltimede synths, der giver pladen en oprigtig storladenhed, som ikke er så typisk for genren. I stedet for den konfrontative dissonans og støj man venter af genren, får man ofte en blanding af energisk rytmisk kompleksitet og melodisk intelligens, man måske kan finde på en Jaga Jazzist plade.  

Det er netop blandingen af det voldsomme og energiske med det oprigtige og sensitive, som giver Cyano deres særpræg. Man forestiller sig tre gutter med krudt i røven og tankemylder, som langsomt kommer ned i kroppen og retter blikket ud mod de store nordsvenske vidder. 

Pladen er i hvert fald struktureret således, at man får en saldo af de mere hårdtslående kompositioner på pladens første tredjedel, inden man når til, hvad der måske kan kaldes ‘Sareks’ hovedværk – ‘Jokkmokk Kronoöverlöppsmark’. Et nummer, der er ligeså langt, som det er svært at stave til, hvor man kommer igennem det meste af Cyanos musikalske ordforråd. Herefter lægges der mere vægt på gruppens melodiske og atmosfæriske aspekter, og pladen har altså en struktur, der langsomt trækker lytteren med ned i gear, inden der konkluderes med den fire minutter lange ambiente afslutter ‘Bienkjárre’. 

Som nævnt mestrer Cyano andet end de skæve og komplekse rytmer, men kompositioner i denne ende er desværre ikke ligeså dragende, som på den første halvdel. Dog ønskes det bestemt ikke, at gruppen forkaster det delvise fokus på tekstur og harmonik, til fordel for en mere klassisk math rock, da det netop er blandingen, som gør trioen interessant. Et musikalsk ordforråd, der i den grad er værd at udforske. 

Skrevet af Emil Weis Brix