Albin Lee Meldau gør det igen! Endnu et kommende hit er på gaden

Foto: Albin Lee Meldau // Zac Mahrouche (pressebillede)

Den svenske stjerne Albin Lee Meldau er ude med sin nyeste single “Sinking Like A Stone” – En popballade af den helt store kaliber

Efter succesen med sin seneste single “Elvis, I Love You”, forsøger Albin Lee Meldau nu at gøre sig selv kunsten efter, med sin nyeste udgivelse “Sinking Like A Stone”. Og mon ikke også denne får en plads i lytternes hjerter, når de hører den rå og smukke vokal, på et nummer der uden tvivl kan gå under kategorien – kærlighedsballade af den højeste klasse.

Singlen handler om et tilbageblik på enden af et forhold, hvor man ikke har andet end fortrydelse og sorg i sindet. Følelserne udtrykker sangeren hjerteskærende godt, med sin vokal og sangskrivertalent, som bl.a. lyder: “I could have tried to save what we had / did I even say goodbye when i rang?”

Albin Lee Meldau fortæller selv: “Denne sang er om et minde om et break-up, og den tunge følelse af at synke som en sten.”

Albin Lee Meldau er kendt for sin hudløs ærlige sangskrivning, et tilbageblik på den han var da hans alkoholproblemer truede hans karriere, og ikke mindst den frygtløshed han viser, ved at udtrykke sine mørkeste tanker gennem musikken. Den svenske stjerne har opnået flere top-10 hits i både Sverige og Norge, og var sidste år hovednavn i Avicii Arena i Sverige, hvor der er plads til hele 16.000 publikummer.

Lyt til “Sinking Like A Stone” her!

Sarah Holmbo
sarahholmbo@bandsoftomorrow.com