49 Winchester: “I love you like I always watched my daddy love my mama”

Foto: 49 Winchester // Thomas Crabtree (pressebillede)

49 Winchester har for alvor fået et spark ud på den internationale musikscene, efter de sidste år turnerede som supportere for country-stjernen Luke Combs, på hans verdenstour. Nu kommer de tilbage til Danmark til maj, med deres eget headliner show, inden de udgiver deres 5. album

Savner du at høre ægte countrymusik? Ikke mixet med lidt pop eller eksperimentet med, men blot ren og skær countrymelodier og en halvru stemme der synger om kærlighed? Så er 49 Winchester det helt rette band for dig! Bandet har netop udgivet singlen “Yearnin’ For You”, som er en kærlighedssang til de mennesker, der venter på dem derhjemme, mens de er ‘on the road’. Singlens tekst er en blanding af intelligente ordspil, såvel som det ærlige og lette, der kendetegner enhver god countrysang, bl.a. med et omkvæd vi kan synge med på, der lyder sådan her: “I love you like I always watched my daddy love my mama / I miss you cuz you always make me feel the way I wanna / And I don’t when I’m not with you / But you know that I’ll be home / In a day or two / Oh keep them home fires burning / Cuz baby I’m yearnin’ for you”.

Forsanger Isaac Gibson fortæller om sangen: “Da jeg skrev denne sang, følte jeg virkelig, at den indfangede, hvordan det er at være musiker, og mere specifikt, den anden side af mønten, som fans ikke ser så ofte. De mennesker du savner så meget, det offer det kræver at skabe sig en levevej. Endnu vigtigere, tror jeg at det er en kærlighedssang. Det handler om at blive genforenet med den der holder dig nede på jorden, og hvor fantastisk det er endelig at være tilbage et sted, hvor du er elsket. Fravær får hjertet til at længes.”

49 Winchester blev skabt af forsanger Isaac Gibson og barndomsvennerne Chase Chafin og Bus Shelton, for over 10 år siden. Siden er det kun gået fremad for bandet, som nu tæller 6 medlemmer, og som allerede har mange gode singler, bl.a. én om bandet selv, og deres ture rundt på landevejene, der har titlen “All I Need”.

Countrybandet kommer til Danmark og spiller koncert i VEGA den 19. maj 2024, og i sensommeren udgiver de så deres 5. album Leavin’ This Holler den 2. august 2024.

Lyt til “Yearnin’ For You” her!

Sarah Holmbo
sarahholmbo@bandsoftomorrow.com