Trine Jørck udgiver første ep i eget navn: ‘Other Shades of Love’

Foto: Trine Jørck // Sofie Barfoed

Trine Jørck har i mere end et årti markeret sig på den danske musikscene i adskillige musikprojekter, og nu er hun endelig klar med musik i eget navn i form af indie-folk EP’en ‘Other Shades of Love’

Sanger og sangskriver Trine Jørck viser sin musikalske ambitus på EP’ens fire stærke numre, som spænder bredt fra ‘Limbo’s intime melankoli, til ‘Hollywood Hills’ mere frembrusende folk/rockede udtryk som begge står i kontrast til ‘Waiting for the Sun’s basbårne beat. EP’en hænger dog fremragende sammen og sangene falder alle under paraplyen af temaet om kærligheden og dens mange afskygninger. Lige fra den altoverskyggende selvudslettende forelskelse til den trofaste kærlighed. Tonen er præget af både nordens melankoli og Californiens sol, og de musikalske inspirationskilder spænder bredt fra Beck til Elvis. ‘Other Shades of Love’ er produceret af Kashmir trommeslageren Asger Techau og sangene er skrevet i samarbejde med Bjarke Porsmose.

Lyt til EP’en her!

Nicolai Hegelund
nicolai.hegelund@gmail.com