27 mar Nordiske Hits // Uge 13
Foto: Lagun // Lagun (pressebillede)
Så er de nyeste nordiske hits klar, og Spotify-playlisten er opdateret med hele 25 nye sange. Lyt nu, og husk at følge playlisten, så du altid er opdateret på de nyeste hits på den nordiske scene.
brenn. – “Den følelsen”
Det norske band brenn. har netop udgivet deres første single i 2 år! Bandet skaber rocknumre med små tvists af både punk, grunge og pop, som de har lovet at vi i løbet af 2024 kommer til at høre meget mere af. Med sangen “Den følelsen” har duoen Edvard Smith og Rémy Malchérè Pettersen skabt en følelsesladet single, som starter ud med en rolig vokal støttet af et let guitarspil, inden omkvædet skubber lytteren tilbage i sædet, når trommer og tempo for alvor slår ind.
“For mig (Edvard) handler sangen om hver gang jeg bliver mindet om, at min mor er død og alt det som forblev usagt. En altopslugende fornemmelse, der fuldstændig kan ødelægge din dag. Men den følelse behøver ikke at være én konkret følelse.”
Lyt til nummeret her!
Lagun – “Too Late”
Lagun er en svensk duo bestående af Laura Lyth og Fredrik Sjöström, som skaber eftertænksomme og drømmende popnumre. Nu har de udgivet singlen “Too Late”, som med deres sammenlagte vokaler skaber et blødt men gennemtrængende beat. Da ordene “Too Late” bliver gentaget, nærmest i et ekko i slutningen af sangen, bliver lytteren ført med ind i duoens verden, hvor isoleringen og roen indfinder sig. Singlen er nemlig en optakt til deres kommende debutalbum, Walking with Lola, som er indspillet i et hus på Gotland, hvor duoen alene har fordybet sig i deres musik, på et sted der i lavsæsonen kan virke nærmest øde.
“Det påvirker at vi er så isolerede der. At vi ligesom får tid til musikken og ikke påvirkes af den distraktion som følger med en storby. Blot at være i skabelsen og i sangene. Når det ikke er sommer, er der heller ingen naboer indenfor et par kilometers afstand, og stort set møder vi kun andre mennesker når vi er på Ica”, fortæller Fredrik.
Lyt til nummeret her!
JuWehl – “Puls”
Med sin nyeste udgivelse “Puls”, tager JuWehl fat om skænderierne i et parforhold, op og nedture, mens pulsen ikke kan kontrolleres: “Kan ik styre min puls / så nemt / Min psykolog han sir tag den med ro / yea yea / For mit lille hjerte hopper op / og ned”. JuWehl er for alvor begyndt at dykke ned i sine egne følelser, og har i samme omgang valgt at skrive sange på dansk, der ikke har filteret fra et andet sprog til at skabe afstand mellem ord og ærlighed. Flere sange er på vej, med udgangspunkt i historier fra hans eget liv, som kastebold som barn, og som voksent menneske, der både drømmer, nyder livet og er den evige håbløse romantiker.
Lyt til nummeret her!
25 nye Nordiske Hits:
alterne – “Go down river”
ALVA – “Ensamma tillsammans”
Andreas Moe – “Not Yet”
APHACA – “Mig Og Min Mund”
brenn. – “Den følelsen”
CHILI – “Sleep Paralysis”
Elias Bendix – “Where’ve You Been?”
Første Hus – “Et dybt hav af længsel”
GUZO – “Still”
Ida Laurberg – “Håber Din Kæreste Dør”
Karl Boëthius – “Sparks”
Kasper Bjørke – “So Much”
Lagun – “Too Late”
Les Big Byrds – “Diamonds, Rhinestones and Hard Rain”
Madeleine Buer – “Me And My Rose”
MAHAFFY – “Mannequin”
Mirby – ”F••ckboy diary”
Molly Sandén – “Hålla mig”
Own Road – “Beige”
Rin – “Riv Det Hele Ned”
Sam Evian – “Wild Days”
Sira Jovina – “Midnat”
This Boy – “Origami”
Viktor Borges – “Jetson”
Vincent Wood – “Gennem Skyen”