20 mar Nordiske Hits // Uge 12
Foto: Sløtface // Leah Håland Solomons (pressebillede)
Så er de nyeste nordiske hits klar, og Spotify-playlisten er opdateret med hele 25 nye sange. Lyt nu, og husk at følge playlisten, så du altid er opdateret på de nyeste hits på den nordiske scene.
Løsgænger – “Kan du se mig?”
“Kan du se mig?” er debuten for artisten Løsgænger, som byder på et rocket drive, og en stemme der bliver ekkoet gennem sangens tydelige og enkle beat. Bag kunstnernavnet Løsgænger, står Nicolai Noa, som med sorgen og sårbarheden i hænderne, har skabt denne single om sin egen og kærestens kamp mod en fødselsdepression. I en tid hvor alle er glade på deres vegne, og har en forventning om at de er ovenud lykkelige, var virkeligheden en helt anden, mens mørket og skammen omgav dem.
Mömaid – “Wet Summer”
Den norske producer Mörmaid, er tilbage med endnu en fantastisk single til hendes kommende debutalbum. “Wet Summer” handler om Mörmaids egen kamp, både med og mod musikindustrien. For hvem skal man lytte til, sit eget hjerte eller det industrien mener er det rigtige, for at få gang i karrieren? Mörmaid fortæller: “Jeg finder mig ofte i limbo mellem disse to tankegange, lader presset gå mig på, hvilket gør det svært at beskytte min egen kunst. Det er noget, jeg konstant skal være opmærksom på for at huske, hvad der virkelig er vigtigt, hvilket efter min mening er at nære glæden ved at skabe og udtrykke dig selv gennem kunst, uanset hvad der sker.” Den Oslo baserede sangskriver og producer er den tredje artist som skriver kontrakt med Metronomy trommeslageren, Anna Prior’s, Beat Palace Records, som også vil udgive hende kommende debutalbum.
Sløtface – “Final Gørl”
Sløtface har i samarbejde med producer Preben Sælid Andersen, skabt singlen “Final Gørl”. Sangen handler om karakterer i gyserfilm, og har taget inspiration i film som Halloween og Scream, en genre som sangerinden bag Sløtface, Haley Shea, holder meget af. Men i sangen vendes filmenes karakterer på hovedet, og smukke uskyldige kvinder, skiftes ud med ‘lazy losers’. Sløtface fortæller selv: “I disse film er den sidste pige ren og jomfruelig og bedre end alle de andre mere åbenlyst seksuelle kvinder i filmen, hvilket er grunden til, at hun overlever. Jeg ønskede at vende op og ned på det, så karakteren “I” i Final Girl siger nej til alle de regler om, hvem hun skal være. I sangen synger jeg mange linjer til morderen i en gyserfilm, meget bevidst om hvilken genre jeg er i, og siger “nej tak, jeg vil egentlig ikke være en del af disse forventninger”. For mig symboliserer det, at kvinder ofte forventes at arbejde så hårdt for at blive elsket og være alt for alle, og i denne sang omfavner jeg, at vi som kvinder også kan være dovne tabere.”
25 Nordiske hits:
Anna Scharling – “Morgenrøden”
ANNÆLIX – “Hold Håbet”
Aron Dahl – “Lock&Key”
boerd x Boko Yout – “Sooky Sooky”
døssing – “sugah”
DØSSI – “forsvant”
Falderebet – “Ind I En Storm”
FØNS – “Besværligt”
Gandy – “Blod Sved & Tårer”
Goofy Geese – “Upon a Star”
Jeona – “FOMO Free”
Karen Nice – “Lidt efter lidt”
Løsgænger – “Kan du se mig?”
Martin Høybye – “We Can Change”
MíO – “Gamle-Erik”
Mömaid – “Wet Summer”
Nordly – “Break of dawn (Baggage)”
Nye Katastrofer – “Solen Danser”
RYST – “Dø som en påfugl”
Sløtface – “Final Gørl”
Telestjernen – “KANARIEGULE GARDINER”
Thomas Dybdahl – “Teenage Astronauts”
VAKT – “Kunstige Lys”
Victor Aage x WHO KILLED BAMBI – “Too Gorgeous”
Villveis – “Fem dager”