06 mar Nordiske Hits // Uge 10
Foto: Aegteskab // Rasmus Bundgaard (pressebillede)
Så er de nyeste nordiske hits klar, og Spotify-playlisten er opdateret med hele 25 nye sange. Lyt nu, og husk at følge playlisten, så du altid er opdateret på de nyeste hits på den nordiske scene.
Fie Eike “Sad”
På Fie Eike‘s nye single, “Sad”, der er hendes andet udspil til hendes kommende debutalbum, er klaveret mindst ligeså gennemtrængende som hendes vokal. “Sad” er en popballade med dybe toner og mørke emner, der handler om de sår vi efterlader på os selv og andre, ofte ubevidst. Når man ikke tager ansvar for svære følelser som sorg og vrede, kan man ende med at gøre dem omkring en ondt – blot fordi følelserne fortrænges.
Fie Eike siger selv: “Vi lever i en tid, hvor vi er meget allergiske overfor svære følelser. Vi har efter min opfattelse en misforstået opfattelse af, at de mest udfordrende følelser hindrer eller bremser vores produktivitet, når det i virkeligheden er omvendt. For hvis vi ikke får kontakt til dem eller forsøger at undgå dem, vil de alligevel med stor styrke eller i en langt mere diffus form styre os fra det ubevidste og hindre vores frie livsudfoldelse og forårsage smerte hos os selv mennesker omkring os, ikke kun i vores personlige liv, men også på det kollektive og mere strukturelle plan”.
Mulatov – “BéBé”
Afrikanske rytmer og moderne lydelementer flettes sammen på Mulatov‘s nyeste single “BéBé”. Nummeret inviterer lytterne ind i et univers af håb og kærlighed, som skaber den magi kunstneren viser han besidder med stort talent og ordlege. Singlen udgives inden Mulatov udkommer med sin EP i maj, som vil vise hans arbejde og stil frem. “BéBé” er et roligt nummer, med blanding af både rap og sang, og ikke mindst det catchy omkvæd: “Hun er min Bébébé.”
Aegteskab – “Out Of My Head”
Bandet Aegteskab er netop udkommet med deres selvbetitlede debutalbum, der indeholder 10 sange, hvoraf “Out Of My Head” blot er den ene. Blues møder pop, soul og jazz, når de tre musikere samler deres talenter, og skaber musik der på en gang er nyskabende, og samtidig vidner om bandmedlemmernes tilsammen mangeårige erfaring. Bandet har hele 21 koncerter at se frem til, på trods af at være en relativt nyopstartet gruppe.
“Jeg tror, succesen bunder i, at både bandet og musikken simpelthen oser af vi virkelig holder af hinanden i bandet – både musikalsk men også menneskeligt. Bandet er et tilvalg for os, der ellers er nået en alder, hvor meget handler om fravalg”, forklarer Michael Blicher.
Med både saxofon, guitar og vokal, er “Out Of My Head” helt sikkert et lyt værd, mens tankerne glider mod Frank Sinatra og det gode gamle New Yorker jazz-univers.
Nordiske hits:
Adelin – “Pretty Girls”
Aegteskab – “Out Of My Head”
Albin Lee Meldau – “Elvis, I Love You”
Andy ETC. og Luca Stereo – “It’s You”
eie – “THIS IS AN ACT”
Emil Lange feat. Balken – “Jeg Elsker Jylland”
Fie Eike – “Sad”
Fägring – “Blomster”
Giddy Goye – “Sex Me”
ICEKIID – “Balaclava”
ISOGENIC – “Complex Pleasures”
Kasper Bjørke – “Tears We Haven’t Cried”
Little Lies – “Off The Meds”
Mulatov – “BéBé”
Nayah – “Misery”
N.P. York & The Fools – “Isn’t That Pretty”
Nva – “Sorry, Sorry”
SUNDAYS – “Great Big Sky”
Søn – “Forårsdage”
såforsatan – “Kærlighed Koster”
Thea Dora – “Harder”
Thea & The Wild – “Listening to men talking”
Tredjeperson – “Min Dag”
UdenH – “De Bange”
Udsyn – “det varer ikke ved”
Lyt til playlisten her!