Mellemøstlige toner møder EDM: Smag På Dig Selv skaber en unik musikalsk fusion

Foto: Smag På Dig Selv // Petra Kleis (pressebillede)

Smag På Dig Selv udfordrer grænserne mellem det mellemøstlige og vestlige musiklandskab i en innovativ fusion med Luna Ersahin

Smag På Dig Selv vender tilbage med endnu en single, ‘Negirî’. Efterhånden kender man bandets eksperimenterende EDM-musik. Dog har de formået at vise os, at EDM ikke kun betyder, hvad det lyder som. I den anledning har samarbejdet med Luna Ersahin, forsangeren af AySay, vist os, at EDM ikke har nogen grænser. Luna, kendt for sin dybtgående musikalske og aktivistiske skildring af livet som kurdisk/dansk kvinde, byder ind på sangen med sin kurdisk arv. Sangen er resultatet af en sammensmeltning af to forskellige musikalske landskaber: det mellemøstlige i rytmen og det vestlige i EDM.

‘Negirî’, som betyder “græd ikke” på kurdisk, er en lyd, der er både mangfoldig og bevægende, som kun Smag På Dig Selv og Luna Ersahin kan levere. Dette er mere end musik; det er et budskab om håb, modstandskraft og en uendelig stræben efter frihed. Luna Ersahins bidrag til ‘Negirî’ er råt og ærligt og afspejles i sangteksten, der dykker ned i temaer som kvindelighed og liv.

-Vi elsker Luna Ersahin og hendes musik. Med Negirî har vi forsøgt at dykke ned i hendes univers, mens vi samtidig har holdt fast i vores kerne af akustisk EDM. Dette nummer repræsenterer en genre, vi inderligt omfavner, og det har været en ære at samarbejde med en så inspirerende kunstner som Luna.

Lyt til sangen her !

Tags:
Ela Soria-Lundberg
elasorialundberg@bandsoftomorrow.com