Madeleine Buers debutsingle “Me and My Rose” er et friskt atmosfærisk pop-pust

Foto: Madeleine Buer // Mathilde Sunde Solsvik (pressebillede)

Madeleine Buers debutsingle “Me and My Rose” er første smagsprøve på den Oslo bosatte kunstners EP Green Space, som udkommer senere på året

Den unge kunstner fra Fetsund tager sine første skridt ud på den norske hovedstads popscene med debutsinglen “Me and My Rose”. Singlen er første knopskud fra sangerens kommende EP i samme tema: Green Space, og er en bittersød optimistisk forårsmelodi, der som blomsterne der springer ud, starter roligt ud, men bygger op til noget storslået og smukt.

Med tekster som: “Praying and sleeping for hours/ turned to days/ turned to months/ me and my rose we’re gonna be / we’re gonna be fine“, og Madeleine Buers nærværende og blide vokal, er det svært ikke at blive smittet af en let til mildt munter forårs disposition.

Musikken er lettere folket alternativ pop, båret på vingerne af dronende bagrundstoner, klaver og en øm blæser. Vi kan se frem til yderligere to singler fra Madeleine Buer før hun i slutningen af maj endelig udgiver EP’en Green Space

Lyt til singlen her!


Nicolai Hegelund
nicolai.hegelund@gmail.com