20 mar Louisa Stancioff’s “Cigarettes” blander det fjerlette med det tunge
Foto: Louisa Stancioff // Matt Gaillet (pressebillede)
Lette rolige strøg med en vokal, og følelsen af at være nogles cigaretskod, lægger baggrund for Louisa Stancioff’s nyeste single “Cigarettes”
En let guitar får lov til at starte “Cigarettes” ud, inden Louisa Stancioff‘s lyse vokal bryder frem med ordene: “Coming down / fading light / facing left / but looking up to the right”. Den lette vokal skaber en nærmest drømmende stemning, mens associationer til en ubekymret lun sommerdag, dukker frem for lytterens indre, inden teksten for alvor synker ind. Den lette stemning bliver dyster, blot ved hjælp af det enkelte lyrics, mens musikken fortsætter i de ubekymrede toner.
Louisa Stancioff fortæller om “Cigarette”: “Jeg skrev “Cigarette” med min ven Zack, da jeg boede lige rundt om hjørnet fra ham i LA i 2020. Han satte en trommemaskine, en drømmende synth-loop op, og vi begyndte begge at spille guitar. Vi kom ud af jammen med det meste af sangstrukturen, og jeg skrev teksten og broen en aften, mens min roomie lavede mad til mig. Det er et flashback til et forvirrende og kompliceret besøg, jeg havde med en ekskæreste. Selvom nogle af teksterne er vemodige – “cause you’re not done with me yet” – kan jeg lide, at sangen generelt er legende og sød og synes at have en følelse af afslutning i den. Jeg har skrevet meget om det forhold, og “Cigarette” er det mest lyse bud på det hidtil.”
Sanger og sangskriver Louisa Stancioff, er opvokset på landet i staten Maine, og tager både inspiration i bulgarsk musik, samt klassisk amerikansk folkemusik. Hun udgav sin første solo-single i 2023, og den 12. april 2024, udgiver hun sit debutalbum When We Were Looking.
Lyt til sangen her!