Karrusel Festival annoncerer de første 8 artister!

Foto: Sama’Abdulhadi // PR

For 5. gang giver Karrusel Festival dig muligheden for at udforske techno verden med en 3 dages-skovrave på Refshaleøen! I dag har festivalen udgivet de første 8 navne, der skal stå på plakaten!

Den 22. til 24. august holder Karrusel Festival åbent for rave entusiaster! Her sættes der fokus på at skabe et trygt rum til for Disco, Techno og House elskere, og lader dermed nattelivets musik fremtræde i dagslyset. Festivalen giver derfor muligheden for at opleve raves i andre settings end hemmelige lokationer, og lover en oplevelse, hvor alle har plads til at være sig selv. I dag annoncerer de de første 8 navne til plakaten.

Fredagens line-up byder på en eksploderende blanding af talent og lyd. Anetha, HorsegiirL, X CLUB og den tyske Marlon Hoffstadt vil stå på scenen og levere energiske sæt til publikum. Marlon Hoffstadt, kendt som “DJ Daddy Trance,” har hurtigt vundet popularitet med sin opmuntrende houselyd, mens HorsegiirL, en tysk TikTok sensation, vil bringe en unik blanding af klubtechno, happy hardcore og future pop til festivalen. Anetha bringer den tunge technolyd, mens X CLUB. trækker publikum ind i en rejse fra 90’ernes techno til futuristisk drum’n’bass

Lørdag byder Sama’ Abdulhadi som hovednavnet. Den palæstinensiske DJ og producer, kendt for sin rå lyd og aktivistiske tilgang, vil give publikummet en uforglemmelig oplevelse. Desuden vil hollandske KI/KI og Amsterdam-baserede Job Jobse leverer deres unikke lydlandskaber til festivalen, med deres respektive bidrag til den moderne klubscene.

Ela Soria-Lundberg
elasorialundberg@bandsoftomorrow.com