06 mar Flora Summers beviser, med debut EP’en ‘Obsessions’, at hun kan selv
Foto: Flora Summers // Martin william Landl
“Denne EP handler om min tendens til at glide ind i en form for besættelse og de følelsesmæssige konsekvenser, der følger med. At forelske sig for meget, holde på for længe og have svært ved at balancere følelser. At virkelig have brug for nogen og samtidig være rædselsslagen for det” siger Flora Summers.
Svenske Ida Johanson aka Flora Summers har været spået som den nye store pop-komet. Et potentiale hun bestemt lever op til på sin første EP Obsessions. Med numre om kærlighed, besættelse og konsekvenser, viklet ind i drømmende amerikansk vintage-pop, beviser Flora summers 5 numre lange selvproducerede debut EP, at hun sagtens kan følge med den benhårde industri. Et tema som hun blandt andet udforsker på sangen “Stockholm Music Business Syndrome” om hvilken hun skriver i en pressetekst:
“Sangen symboliserer en stor del af, hvorfor jeg skrev denne EP. Jeg havde brug for at opbygge min selvtillid og genvinde tilliden til det jeg skaber, så jeg besluttede mig for at lave en EP helt alene – fra tekster, melodier og produktion – og måtte derfor træffe mine egne beslutninger. Jeg kom meget ung ind i musikbranchen, en 16-årig med store drømme om at få succes med musikken, så jeg lyttede selvfølgelig til de meninger, der var omkring mig. Men et sted hen ad vejen mistede jeg overblikket over, hvad jeg egentlig tænkte, ville og følte. ‘Stockholm Music Business Syndrome’ handler derfor om det hul, musikbranchen kan være – især som ung“.
Debut EP’en Obessions cementerer Flora Summers som et navn, man med fordel kan holde øje med, da det nok ikke er det sidste vi hører til hende!
Lyt til singlen her!