Clothing Club maler vores hverdag i jazz!

Foto: Clothing Club // Alfred Rubin (pressebillede)

Hvad er den musik, der spiller i baggrunden af vores hverdag? det er bare Clothing Club !


Forestil dig en soul/hip-hop sang lige ud af en 90’er film, men gør den mere jazzet!
Clothing Club er et aarhusiansk band, der inkorporer moderne jazz med rødder fra Hip-Hop og Neo-Soul. I Clothing Clubs univers er det okay at være “for meget”, at have for mange farver eller clashy tøj. Deres musik er en invitation til selvudtryk og danner baggrundslyden i vores hverdag. Og sådan føles det, når man lytter til “Deepchain”, Clothing Clubs kun anden single!
Sangen virker som en hyldest til de 90’ernes films, hvor det eneste kørende i ørene er Neo-Soul og Hip-Hop musik. Det er bandets bud på, hvordan man kan blande elementer fra moderne popmusik sammen med genrer som Neo-Soul og Afro-Beat. Lo-fi vil man nok ikke turde at kalde sangen det, ikke fordi den ikke giver de gode flydende og instrumentale Lo-fi vibes, men fordi projektet er meget mere en det. De bløde riffs, legende bas og Nigeriansk pop inspireret trommebeat giver et frisk syn på dansk moderne jazz, og vi er helt forelsket i det.

“Deepchain” er kun trioens anden single, og vi glæder os til at se, hvad der gemmer sig bag Clothing Club!

Ela Soria-Lundberg
elasorialundberg@bandsoftomorrow.com