12 mar Boy In Space skaber en helt unik poplyd på “Finally Fine Without You”
Foto: Boy In Space // Room 7 (pressebillede)
Med en let stemme og en poplyd som for alvor sætter sig fast i øresneglen, er Boy In Space netop udkommet med sin nyeste single “Finally Fine Without You”
Boy In Space har igen skabt et popnummer med sit helt eget udtryk, og ikke mindst en unik stemme. “Finally Fine Without You” handler om at give slip, efter et have slået op med en kæreste og et menneske som har været tæt på en i mange år, og som man måske også troede ville forblive ved ens side, livet ud.
Boy In Space siger selv om den nye single: “‘Finally Fine Without You’ er en ægte ‘breakup-hymne’, skrevet ud fra et realistisk og ærligt perspektiv. Komme videre, men også ønske det bedste for den person, du elsker.”
Om hans fremadstormende karriere fortæller Boy In Space: “De sidste par år har været både de bedste og de værste i mit liv. Jeg har været udsat for fysiske kampe og gennemgået tre operationer på mindre end to år, samtidig med at jeg har kæmpet med de psykiske udfordringer ved at leve med ADHD. Jeg ser denne relancering som en mulighed for selvforbedring i både min musikalske rejse og min personlige udvikling. Med et helt nyt team og en ny attitude, er jeg meget begejstret for endelig at kunne arbejde hen imod noget stabilt og inspirerende, samtidig med at jeg sætter mit præg på nutidens popsound”.
Boy In Space er en svensk artist, med det borgerlige navn Robin Lundbäck, som i 2023 skrev kontrakt med BLNK Music i Stockholm. Han startede karrieren ud med at spille sammen med sine brødre, inden han i 2018 sprang ud som soloartist, Hans musik skrives med en hudløs ærlighed, som også kan høres på hans nyeste, “Finally Fine Without You”.
Lyt til nummeret her!