25 mar APHACA står klar med deres nye EP
Foto: APHACA // Emil Næsby Hansen (pressebillede)
Det danske band APHACA er nu tilbage i vores ører med en splinterny EP, som manifest for hvem bandet er og deres kreativitet
Efter en periode, hvor bandet næsten var gået hver til sit, har det danske APHACA genfundet deres styrke og samarbejde. Efteråret 2023 markerede deres genopståen med en strålende koncert på Store VEGA i København, og nu er de klar til at erobre scenerne igen med en ny EP, Mig Og Min Mund.
Det var på Det Frie Gymnasium på Nørrebro i København, at Rumle, Bertram, Bertil og Noah først mødte hinanden. De fire venner, der deler passionen for musik, markederede sig allerede i 2022 på den danske undergrundsscene med deres debutalbum ET AAR UDEN DIG. Trods et trofast publikum stod bandet over for udfordringer, der truede med at splitte dem ad, her forklarer Rumle Kærså:
–Først var der en form for tillidsbrud mellem os, som krævede en dybdegående samtale. Vi tvivlede på alt, men det førte også til, at vi begyndte at stille hinanden de rigtige spørgsmål og fandt ud af, hvem vi er som band og som venner. Den samtale blev nærmest et manifest for os, der satte nye kreative rammer for APHACA.
Efter en pause på halvandet år udgav APHACA singlen ‘Til Solen Er Sort’ i oktober sidste år. Den efterfølgende koncert på Store VEGA i København blev en triumf med fuldstændigt udsolgte billetter. Nu ser de frem til at gentage succesen med en kommende koncert på Loppen på Christiania i maj samt en optræden på SPOT Festival i Aarhus.
Den nye EP, Mig Og Min Mund, er blevet indspillet i det legendariske Gula Studion i Malmø.
-Sangene på Mig Og Min Mund handler om at se indad, stille spørgsmål ved livets eksistens og udfordringer – men også om at finde fred med at leve i usikkerheden. I sidste ende handler det om noget så naivt, men livsnødvendigt, som altid at følge sit hjerte.”
APHACA er klar til at dele deres musik og deres sjæl med verden igen, og med den kommende EP lover de en rejse gennem refleksion, tvivl og mod.
Lyt til EP’en her !