01 mar ANMELDELSE: Rigmors nyeste album giver katarsis for dit tunge følelsesliv
Foto: Rigmor // Bobby Mandrup (Pressebillede)
En vild synergi af modsatrettede følelser, der giver det foruroligende en håbefuld dimension indfanges i Rigmors nyeste albumudgivelse
5/6 stjerner
Efter det uundgåelige, introspektive rotationshit “Alt det du gør” fra den talentfulde indiekvartet, Rigmor, var forventningerne til deres kommende album skudt i vejret – og nu er ventetiden heldigvis over! Med bandets nyeste albumudgivelse: Vælter vi mørket, introduceres vi til en ydergren af bandets sensitive lyd, der smyger sig om dig som et blødt velourklæde, der ledsages af forsanger, Sarah Wichmann, sanselige klang.
Lyden er finpudset, udtrykket sørgmodigt på den håbefulde måde, i et album der både rummer fremadskuende melodier samt slentrende, dvælende rytmikker. Alt sammen ført frem på bedste vis af Wichmans æteriske vokal, som på en og samme tid virker svævende uden for vores sfære samtidig med, at hun skærer gennem realiteterne med en intens nærvær.
Stærkest står første halvdel af albummet, hvor kontrastfulde numre bryder, forstærker og akkompagnerer hinandens udtryk, uden at det virker monotont. Her finder man bl.a. sangens åbningsnummer “Sol”, som indkapsler albummets håbefulde sørgmodighed i en sang, der udtrykker en hjerteskærende, men samtidig lyrisk cementering af et følelsesvirvar, som akkompagneres af mørke, rumsterende keys og blide strøg fra en akustisk rytme-guitar.
I Rigmors univers vugges lytteren ind i et koldt knus, der giver en følelse af momental ro, mens de foruroligende skyggesider af den svære relation slynges i hovedet på dig i næste øjeblik. Dette er “Alt det du gør” og “Itu” eksempler på, som tager pusten ud af den fremadskuende melodi præsenteret i “Sol”, på en tiltrængt og forløsende måde, der dvæler ved de svære uigennemtrængelige følelser i et dynamisk format.
Veludført mødes mørke underlæg og motiver med klingende guitarspil og lyse vokalfraseringer gennem albummet, der skaber en afvejet lydoplevelse, som resonerer i bandets lyriske univers, hvor det mørke og lyse sameksisterer i en legende synergi.
Der er ligeledes gjort plads til de mere up-tempo numre gennem udgivelsens 10 numre, som giver de tungsindige følelsesudlader en veltrængt hvile. Dette kommer især til udtryk i numre som “En drøm” og “Fint nok”, der favner en akustisk indie-lyd i et mere konventionelt singer-songwriter format. Dette giver bandets fintfølende lyd en klassisk kant med afstemte trommer og en rytmisk guitar, hvor der dog stadig er plads til Wichmann sørgmodig deklareringer, som man bl.a. ser i nummeret “Fint nok”: “det er fint nok / selvom det aldrig kan bliv’ helt godt“. Det står derved klart, at Rigmor er i stand til at give det velkendte format et nyt frisk pust.
Som helhed kan man dog opleve at nogle af numrene fremstår overvejende homogen i deres udtryk, som man ligeledes erfarer i albummets sidste tre numre, hvor “TV”, “Verdens ende” og “Ser kun dig”, kommer i en lid strøm efter hinanden, og giver albummet en musikalsk mavepuster på en ellers veleksekveret udgivelse. Hvis sangene var doseret med de samme dynamiske elementer, som kendetegner størstedelen af albummet, ville det have skabt en bedre sammenhæng, der havde givet albummet den sidste fuldendte stjerne.
Man må dog bare erkende at Rigmor har formået at skabe en dynamisk og sentimental lydoplevelse med deres nyeste album, Vælter vi mørket, der drager lytteren ind i en poetisk eskapade af følelsespoesi, der balancerer dybtfølt lyrik med et alsidigt musikunivers.
