02 mar ANMELDELSE: Hvis der er et dansk band, der tør at eksperimentere på en livescene, så er det Baby in Vain
Foto: Benjamin Absalonsen
Venue: Frølageret
Dato: Torsdag den 29. februar, 2024
Med en spritny udgivelse i ryggen, spiller Baby in Vain i denne måned en lille håndfuld koncerter i Danmarks største byer. I Odense tryllebandt trioen Frølageret og fik i den grad bevist, at de behersker det bløde og intime i lige så høj grad som det rå og rockede.
5/6 stjerner
Man ser, hvad man får. Det er ment på den mest positive måde. For der skal ikke mere til end to SG’er, et trommesæt og en vis portion coolnes, før ingredienserne til en noget nær genial koncert er på plads.
I hvert fald for Baby in Vain. Baby in Vain proklamerede fra starten, at de ville starte stille ud, og ikke mange toner skulle slås an, før Lola Hammerich, Benedicte Pierleoni og Andrea Thuesen kunne sende publikum afsted på en grå sky af melankoli med nummeret ’’Sea Glass’’, som også er åbningsnummeret på deres nye udgivelse ’’Afterlife’’. Intensiteten steg gradvist med bundsolide numre som ’’Intangible’’ og ’’Anyone’’, før det forhenværende noise rockinspirerede orkester meddelte:
– Vi skal lige en tur i pejsestuen.
Gibson SG’erne blev skiftet ud med akustiske guitarer. Ikke, hvad man normalt forbinder med Baby in Vain. Men det kan man snildt komme til fremover. Bandet fik skabt et utrolig nærværende, følelsesladet og sårbart rum med ’’Parasite’’, og selvom Andrea Thuesen ikke kunne lægge skjul på, at stemmen var en anelse hæs, fik hendes vokal på ’’Home For You’’ nakkehårene til at rejse sig.
Aftenens højdepunkt var verdenspræmieren på et hidtil ukendt nummer. At man kan få noget så blødt, stofligt og drømmende til på en gang at lyde hårdt melankolsk, er noget, der hører sjældenhederne til. Det var decideret magisk.
Koncerten fortsatte med nogle mere tempofyldte sange, og taget kunne her være blæst af med sange med fra debutpladen ’’More Nothing’’, som der ikke blev hørt meget til. Der blev til gengæld bundet en smuk sløjfe om aftenen med det fabulerende nummer ’’You Don’t Have to Pretend’’.
Skrevet af Benjamin Absalonsen
