21 mar 10 hurtige til Sandra Kolstad

Foto: Sandra Kolstad // Ida Bjorvik

Sandra Kolstad vender tilbage på scenen med hendes seneste album, SOFT HARD, og vi har været så heldige at få et interview med den dygtige sangerinde, der har svaret på vores 10 hurtige spørgsmål til hendes musik, inspirationskilder og fremtidsdrømme

Sandra Kolstad er en norsk sangerinde og komponist, der efterhånden har sat sit præg i musikscenen for sin passion for elektronisk musik og klubkulturen. På hendes syvende album SOFT HARD vender hun tilbage til instrumentet det hele startede ved, nemlig klaveret. “På gode dage var det som at møde en gammel ven. Men som regel var det som at møde en gammel fjende”, siger Kolstad selv om processen. For hende betyder det imidlertid ikke nødvendigvis en tilbagevenden til den sande form for klaver, men derimod en erindring om den og dens dogmer, med en dekonstruktion af klaveret og dets traditionelle lyde. Sandras kærlighed til elektronisk musik er derfor stadig meget til stede i dette projekt, da hun bruger forkskellige metoder til at ændre klaverlydene, som at kile objekter mellem strengene. SOFT HARD er et forsøg på at forlige sig med klaveret, og befri sig selv fra sin musikalske barndom. Det er en udforskning af menneskelige ekstremer, der blander bløde lyde med hårde beats, som en proces med at aflære konventionerne og dogmerne om traditionelle musikinstrumenter og hvordan de skal lyde.
Som hun siger:

-På en måde ville jeg gribe fat i klaverkroppen og ryste den, og bruge alle lydene, der faldt ud. Jeg har optaget knirkende og perkussive lyde, der opstår, når jeg bruger pedalerne. Og jeg har komprimeret lydene så meget, at selv de mindste strengesvingninger er inkluderet.

Min musik er… i konstant forandring, og på min nye plade mere end nogensinde før. Nu har jeg taget mig selv i nakken med mit barndomsinstrument, klaveret, og forsøgt at integrere det med min elektroniske praksis. Det har ikke været nogen nem øvelse!

Jeg begyndte at lave musik fordi… Det er faktisk noget, som ingen rigtigt ved. Jeg fik en stærk trang til at begynde at spille klaver, da jeg var seks år gammel. Mine forældre var aldrig optaget af, at jeg skulle spille et instrument. Men min oldemor havde medlidenhed med mig og købte et klaver til mig. Det greb fuldstændigt fat i mig, og jeg var helt opslugt af det instrument i mange, mange år. Og det er det instrument, jeg vender tilbage til nu.

Jeg finder inspiration i… næsten alt! Jeg er heldig og har let ved at føle mig inspireret. Det kan være et ord, nogen siger, eller en sten, der ligger på en særlig måde under et træ, eller en lyd, der sætter gang i nye lyde i mig. Jeg bliver også meget inspireret af at se billedkunst.

Det vigtigste for mig, når jeg laver musik, er… at forsøge at lytte med mine egne ører og ikke andres. Det lyder måske mærkeligt, men det er ingen nem øvelse for mig.

Det sejeste sted, jeg kunne forestille mig at spille, er… Lige nu, fordi jeg er vendt tilbage til klaveret: Store koncertsale rundt omkring i verden!

Sangen jeg har arbejdet mest med på SOFT HARD er… “Unlearning.” Den tog tid og mange omgange både med hensyn til komposition og produktion.

Om SOFT HARD ville folk blive overraskede over at vide… At jeg begyndte at indspille den, da jeg lige var blevet gravid med mit første barn, og færdiggjorde den lige før jeg fødte mit andet. Hele pladen blev med andre ord til sammen med mine to små børn.

En sang på albummet, som fortjener et ekstra lyt, er… “Calling.” Fordi… Jeg tror, den kræver en ekstra lytning for virkelig at lande hos lytteren. Men den fortjener det, for den er en af albummets allerbedste.

Historien bag albummets titel er… SOFT HARD er min oversættelse af det italienske ord for instrumentet klaver, “pianoforte.” I forhold til inspiration var det, da denne titel åbenbarede sig, at arbejdet med pladen også løsnede sig, og jeg forstod, hvordan det skulle lyde. Den måtte være både blød og hård, og den behandler også begge dele: De blødeste sider af os og de hårdeste.

Når man lytter til mit album, skal man… Absolut ingenting. Bare have det, som man har det, og tage det, som man tager det. Forhåbentligvis føle sig en smule løftet? Og jordet? Blødt berørt på sine hårdeste steder? Mærke noget hårdt blive blødt? Men det er kun mine håb for, hvordan musikken kan virke. Først og fremmest er man på denne plade inviteret til at være helt fuldstændig fri.