10 hurtige til LUCY

Foto: LUCY // Agnes Vera Kaufmann (pressebillede)

Bandet LUCY, bestående af Sylvester Spangenberg (vokal), Jens Bjerre (bas), Sofus Koed Pedersen (guitar) og Bertram Thorsen (trommer), har for nyligt udgivet singlen “Født På Ny”, efter succesen med “Amor” som slog rekorden for flest uger som vinder af P3s Upcomingduellen. Lær dem endnu bedre at kende gennem vores 10 hurtige spørgsmål, og find bl.a. ud af hvad deres inspiration er bag deres musikaske signatur!

Vores musik er rå energiske popsange som rummer lyden af ungdommen. Den rigtige ungdom – ikke det polerede bullshit man ser i medierne, men sådan, som vi oplever, virkeligheden faktisk er. Det er sange om hverdagsting – store og små, men fyldt med ærlighed, energi og kærlighed. 

Vi begyndte at lave musik fordi at vi først og fremmest kedede os i vores røvsyge forstæder, men vigtigst af alt fordi, at det er det mest naturlige, vi kan forestille os. Alt fra at skrive til at stå på en scene foran et stort publikum, er alt, hvad vi vil. Det er der, vi føler os hjemme, det er der, det siger klik. 

Vi finder inspiration i vores egne liv. Vi er allesammen unge mænd med bagagen fyldt med drømme og ambitioner, som i sig selv er en kæmpe inspiration. Derudover er sangene stærkt præget af vores ståsted i livet. Det er det mørke og ærlige i ungdomslivet, som vi virkelig finder inspiration i. 

Det vigtigste for os, når vi laver musik, er at vi er os selv – for det er stærkt nok. Vi skal ikke klæde os fjollet ud eller prøve at være et eller andet branche-lort, vi ikke er. Vi skal kun være dem vi er og skabe noget værdifuldt sammen med vores publikum. Skabe noget som ikke bare er os fire i bandet, men en masse mennesker kan synge i kor til og relaterer til – Ethvert bands største drøm. 

Det fedeste sted vi kunne forestille os, at spille er på de største scener rundt om i hele Danmark. At kunne se så mange mennesker i øjnene og stå med store fede guitar akkorder og høje trommer er uden tvivl der, vi skal hen. Men hver en koncert elsker vi at spille og vi glæder os grænseløst til at vise hvad vi har arbejdet længe på, når vi spiller Lille Vega d. 22. Marts. 

Sangen som vi har arbejdet mest med er klart de sange som kommer på vores kommende EP. Det er sange som vi længe har arbejdet på og sange, som vi glæder os til at blæse ud over Danmark. 

Om vores seneste udgivelser ville folk blive overrasket over at vide at “lander et sted” er blevet et mantra i bandet, da teksten er så opsummerende af LUCY. At “Født På Ny” ikke bare er en titel til sangen, men også den næste periode for LUCY. At alle sangene er optaget i det legendariske studie “Medley” hvor folk som Kim Larsen, Justin Bieber og Prince har indspillet. 

En sang som fortjener et ekstra lyt, er “Født På Ny” da vi mener at den sang er fyldt med sjove kontraster og en historie som om bagsiden af medaljen af et ungdomsliv i overhalingsbanen, som fortæller skyggesiden af vores “perfekte” samfund. 

Historien bag titlen “Født På Ny” er at det først og fremmest opsummerer tekstens historie. Nemlig den her ven, veninde, bror, søster, kæreste eller bekendt, som genfødes til den ene morgenfest efter den anden og mere end ofte vågner konfus i grøften. 

Når man lytter til vores sange, skal man høre det højt! 

Klar på at høre høj musik? Så lyt til LUCY her!

Tags:
Sarah Holmbo
sarahholmbo@bandsoftomorrow.com