12 feb Solpolen leverer en vaskeægte popbasker inden sommerens projekter for alvor skydes igang!
Foto: Solpolen // Elvira Manning (pressebillede)
Der er igen nyt fra den svenske musikscene, når gruppen, Solpolen, er aktuelle med deres energifyldte single “Kanske borde dra”!
Solpolen blev grundlagt i 2022, da gruppens tre medlemmer, Linn Thomasson, Fabian Frid og Måns Hemtman Svensson, mødte hinanden på Fridhems Folkhögskola i Sverige. Sammen fandt de hurtigt en musikalsk retning, der forener sjove minder og øjeblikke med poppens ærlige lydunivers.
I 2023 udkom debutsinglen “Allting har ett pris”, som blev hyldet i både svenske og finske radioer, og nu er trioen igen klar med ny musik. De har netop udgivet single nummer to med titlen “Kanske borde dra”, som er klar til at blive hørt!
Den nye single er en vaskeægte popbasker, som foruden af berøre temaet ‘uforløst kærlighed’ emmer af en masse energi og fremdrift. Singlen kommer, sammen med sin foregænger, til at udgøre en del af bandets sommerplanlagte EP.
Lyt til singlen her!