02 feb Smag På Dig Selv springer grænserne for både instrumenter og genrer
Foto: Smag På Dig Selv // Mark Thyrring (pressebillede)
Med en ren energisk hyldest til Eurodance og hardstyle techno, gennemsyret af deres symfoni af saxofoner, er Smag På Dig Selv nu ude med deres single “PGO HOT 50”!
“PGO HOT 50” er et rent instrumentalt nummer, der for alvor viser hvad gruppen Smag på Dig Selv har at byde på. Dansetoner der opfordrer til at kaste sig ud på gulvet, og blot rokke med til deres genreblandede stil, skaber et hit der kan efterlade publikum dryppende af sved. De skubber grænserne for hvilke genrer og musikinstrumenter der kan blandes sammen, når elektrotonerne og saxofonerne arbejder sammen. Samtidig forsøger de at holde fast i deres rødder i punk og jazz, der med dette nummer vises frem, og ønsker at sørge for at både unge og gamle lyttere genoplever deres vilde dage. Smag På Dig Selv er et vildt live-band, der springer rammerne for hvad musik kan, med en cocktail af pop, jazz, hip-hop, afrobeat, og selv en smule 90’er dansetoner.
Bestående af en trommespiller og to saxof0nister, har vennerne Oliver Lauridsen, Thorbjørn Øllgaard og Albert Holberg skabt gruppen Smag På Dig Selv. Gruppen udkommer med et album den 12. april 2024, der kommer i to dele, og skal afspejle bandets alsidighed og eksperimenterende ånd.
Lyt til nummeret her!