Seasick Steve giver sin nye single en 8’er på danseskalaen

Foto: Seasick Steve // Andy Wilsher

“Some people just can’t let loose ya know what I mean? “Like a wooden statue”. Get that backbone to slip a little ya’ll. It’s all in the song, it’s all in the song. I give it a 8 for danceability.” Udtaler blues veteranen Seasick Steve om sin nye single: ‘Backbone Slip’

Steven Gene Wold bedre kendt som Seasick Steve er en inkarneret amerikansk blues musiker. Det første navn fik han fra sin anden ekskone og det andet navn fik han på en færge fra Norge til København. Efter sigende skulle han have brugt en stor del af sin ungdom på at lede efter bluesen som vagabond i stater som Missisippi og Tennessee. Her ville han hoppe godstoge og tage småjobs på sin vej. På et tidspunkt må han have fundet den, for det er lige godt 20 år siden at Steve for alvor fik sit gennembrud. Det skete mestendels i forbindelse med hans optræden på Jools Hollands ‘Hootenanny’, et årligt show på BBC. Her leverede han en live fortolkning af sin sang ‘Dog House Boogie’ på sin medtagede trestrengede japanske guitar: ‘the Three String Trance Wonder’ og sin trækasse: ‘the Mississippi Drum Machine’. Denne optræden skød den, på det tidspunkt, ukendte amerikanske singer/songwriter langt ud over stepperne, meget til hans egen overraskelse. Han udtaler selv i en pressetekst: “There’s not a week goes by that I don’t thank my lucky stars for that night on the Hootenanny…”. Og vi takker også, for det gennembrud har bragt os hans nye single og kommende album.
Singlen selv er et gardint stykke med blues og indeholder alle de idiosynkratiske aspekter vi kender og elsker ham for. Lige fra slide guitar til de umiskendelige fuzzy effekter. Lyrisk indeholder den en appel til at få rystet rygsøjlen løs og svinge sig lidt ud af sine træstatue tendenser.
Det kommende album ‘A Trip A Stumble A Fall Down On Your Knees‘ udkommer den 7. juni så vi må væbne os med tålmodighed lidt endnu. Steve udtaler om albummet at: 
“This album was made by mistake, as the title suggests we just tripped and stumbled into it, and it became my favourite album ever and the piece of work I’m most proud of to date. 

Lyt til singlen her!

Nicolai Hegelund
nicolai.hegelund@gmail.com