Sally F debuterer med den sensuelle single “Room 743”

Foto: Sally F // Emil Lundbak (pressebillede)

Kærligheden og bægeret stråler ud af “Room 743”, mens undertonerne af noget mere og farligere, ligger og lurer lige under overfladen

“Room 743” er et cathcy electropop-nummer, med både R&B og alt-pop elementer, der skaber indre billeder i lytteren, ved hjælp af Sally F‘s smukke tekster, med detaljerede men ukomplicerede beskrivelser. Musikken har rødder i både afro-amerikansk tradition og engelsk trip-hop, som skaber baggrunden for de følelser af begær og bedrageri som Sally F synger om.

Sangen handler om et rum af lyst, begær og kærlighed, med en tekst som beskriver en hotelnøgle, som bliver givet til en mand, der kan tilbringe natten sammen med hovedpersonen. Men sangerinden siger selv, at der er tungere emner gemt bag den enkle tekst: “Den handler ganske rigtigt også om lyst og begær. Men lytter man nærmere, så handler den om ønsker, håb og forventninger, der er den rene illusion, og ikke skaber andet end skuffelse og sorg. Størstedelen er baseret på mine følelser, tanker, oplevelser og refleksioner, som har hjulpet mig til større selvindsigt.”

Bag kunstnernavnet Sally F, finder man Sally Lykke Fabricius, som er en 28-årig dansk sangerinde og tatovør. Musikken har altid været en del af sangerindens liv, da moderen var professionel sangerinde, og hendes far guitarist. Sally blev som 17-årig optaget på MGK, inden hun lagde musikken lidt væk, for at udfolde sin kreativitet i andre kunstarter. I 2022 lagde hun så en video på Facebook, med en af hendes egne sange, som blev spottet af produceren Emil Lundbak. De to har arbejdet sammen med projektet Sally F, der nu er endt ud i debutsinglen “Room 743”.

Ly til nummeret her!

Tags:
Sarah Holmbo
sarahholmbo@bandsoftomorrow.com