23 feb NorthSide offentliggør 7 nye navne!
Foto: St. Vincent // PR
Den Aarhus-baserede festival, NorthSide, har netop annonceret 7 nye spændende navne til sommerens musikprogram, der spænder fra alternativ pop-rock St. Vincent, til mexicansk-amerikanske Angélica Garcia
Kort tid efter annonceringen af britiske Pulp, annoncerer NorthSide fem nye navne på plakaten! Et highlight af denne annoncering er uden tvivl St. Vincent og Loyle Carner.
St. Vincent
I toppen af plakaten finder vi den amerikanske kunstner Annie Clark, bedre kendt under kunstnernavnet St. Vincent. Hun har gjort sig bemærket som en af de mest originale kunstnere inden for alternativ pop og rock i moderne musikhistorie. Den 41-årige sangerinde, guitarist og sangskriver har vundet adskillige GRAMMY Awards i løbet af sin karriere, inklusiv to gange i kategorien ‘Bedste alternative musikalbum’ for hendes selvbetitlede album St. Vincent fra 2014 og hendes seneste album Daddy’s Home, udgivet i 2021. St. Vincent’s seneste optræden i Danmark var i 2022 på Roskilde Festivals Orange Scene, hvor hendes koncert blev rost af Politikens anmelder med 5/6 hjerter.
Loyle Carner
Loyle Carner er nok Englands mest lovende nye kunstner indenfor hip-hop, hyldet for hans rap tekster og nede på jorden stil. Efter en udsolgt Store VEGA koncert i 2022, og en fed performance på Arena scenen på Roskilde Festival sidste år, kan vi glæde os til at se ham på NorthSide i år! Loyle Carner er kendt for sine jazzede undertoner og tilbagelænede flow og tekster, der skildrer livet som ung mand i det moderne Storbritannien. Han er ægte, og siger tingene som de er. Hvis man ikke allerede kender Loyle Carner, så check “Ottolenghi” ud.
de fem andre navne offentliggjort i dag:
Benjamin Clementine
Angélica Garcia
UNG-SKAB