Nordiske Hits // Uge 7

Foto: Jon Brændsgaard Toft // Christoffer Håkansson (pressebillede)

Så er de nyeste nordiske hits klar, og Spotify-playlisten er opdateret med hele 25 nye sange. Lyt nu, og husk at følge playlisten, så du altid er opdateret på de nyeste hits på den nordiske scene.

DØSSI – “drøm”

Med lette toner og en smuk vokal starter DØSSI sangen “drøm”. Sangen handler om hvor svært det kan være at drømme når man er blevet voksen. Frygten og de mange tanker om, hvad nu hvis, overskygger modet til blot at kaste sig ud i noget nyt, for at opnå de drømme der ligger derude og venter. Det er en personlig refleksion DØSSI har gjort sig, om sit eget liv, hvor barndommens tryghed og drømme virkede enkle og mulige, da hverken andre eller hun selv kunne tale ideer og drømme ned.

DØSSI udfordrer sig selv med at skrive og synge norsk på sin egen dialekt, og dermed eget sprog.
Hun fortæller selv: ”Mine melodier er så anderledes på norsk end på engelsk, og det har taget mig noget tid at vænne mig til. Vi har jo et meget anderledes tonesprog, og det er måske endnu mere forskelligt i dialekten. Jeg er ikke særlig vant til at høre andre skrive på min dialekt, så det har taget tid at blive sikker på, at det også kan lyde pænt.”

Lyt til sangen her!

Jon Brændsgaard Toft – “Min AI”

Med country-toner og en munter stemning, sætter musikeren Jon Brændsgaard Toft fokus på snakken om AI og kunstig intelligens, i sangen “Min AI”. Med tanker om både de gode og de dårlige sider af teknologien, er sangen hvad musikerens selv kalder “en munter lille dystopisk sang”. Med en hyggeligt melodi og indledning, får vi alle fordelene ved AI at høre, og det som musikeren og andre privatpersoner gladeligt kan gøre brug af. Gode råd, vejrudsigter og verdenssituationer er blot nogle af de ting som teknologien kan. Med en guitar og let trommespil, kan du nyde fortællingen om de mange ting fremtiden kan byde på. Men snart hører du også de mørke konsekvenser. Kontrollen over dit liv bliver taget fra dig, mens Jon Brændsgaard Toft synger muntert videre, til allersidste tone, der bliver blot et hak dybere end resten.

Lyt til sangen her!

Lea Eyðbjørg – “tilløb”

Med et forhold der er ved at ende, tager Lea Eyðbjørg “tilløb” til at tage skridtet ud ad døren. Singlen er sangerindens første på sin debut-EP, og handler om de overvejelser man gør sig i et forhold, når man kan se at det går den forkerte vej. Når følelserne langsomt slipper op, uden at noget går galt. Når man tager “tilløb” til at såre et menneske man holder af, selvom man godt ved at det kun er for ens egen skyld, og ikke for sin partners.

Lea Eyðbjørg siger selv om sangens hovedperson: “Jeg hadede at se ham gøre sit allerbedste for at ændre på sig selv, så jeg ville blive lykkelig i forholdet. Sådan skal det jo ikke være. Vi var simpelthen bare alt for forskellige i måden, vi elskede og gerne ville elskes, og det var jeg den eneste, der kunne se. Det knuser mig stadig, når jeg tænker på, hvor ked af det han blev. Men jeg ved også, at han ligesom mig er meget gladere nu, så jeg vil virkelig anbefale andre, at få gjort noget ved det, når man som par allerede har prøvet alt og intet virker mere.”

Lyt til sangen her!

Også tilføjet til playlisten:

Adam Taal – “pills”
Adama Janlo – “Overcome”
baula – “mercury in retrograde”
becca – “Skybrud”
Blikfang – “Carpe Diem”
Boko Yout – “Lavendel”
Brimheim – “Normies”
Carpark North – “Heathens”
Dolly Dolores – “Water over wine”
Ida Lilja – “Born Into His Arms”
Kindsight – “Tomorrow”
Kvarti – “Forlod Dig”
leeek – “Hold You (Forever)”
LYX – “Last Goodbye”
Mansfield – “Someone Else”
Matte Juno – “Someday Soon”
P.t. – “Blå Mand”
Sandra Kolstad – “Things”
Solpolen – “Kanske borde dra”
Thomas Dybdahl – “Graffiti Boy”
Trine Jørck – “Limbo”
Vakuumpagten – “Sekulær Jesus”

Sarah Holmbo
sarahholmbo@bandsoftomorrow.com